Min faste træningspartner de sidste 8 år har været mine Polar ure. Jeg startede med S 625X som blev opgraderet til RS 800 som igen blev opgraderet til RS 800CX. En af mine motivations faktorer ved at træne, har været at logge data for mine træningspas. Derfor har jeg stort set alle mine træningspas i Polar ProTrainer og kan derfor nemt se, hvor mange km jeg har løbet, cyklet osv. siden jeg startede med at bruge Polar. ud af "starthullerne" igen.

Der er jo desværre ikke noget som holder evigt, og det er her at Polars service kommer ind i billeder. Jeg bruger mit ur mange gange i ugen og hvis ikke det virker, kommer jeg ikke ud og træne. Derfor er det super vigtigt, at hvis mit ur skal repareres, så skal det gå stærkt! Polar har den rigtig fede ordning, at hvis man har problemer med sit "hardware", så kontakter man bare Polar Danmark direkte.

Efter et par års intensiv brug af mit pulsbælte, virkede det ikke optimalt mere. Jeg havde ligeledes haft problemer med at tænde min G3 GPS sensor, og på selve uret var den røde knap heller ikke helt god mere, derudover var der nogle andre små ting (Jeg havde samlet lidt sammen). Jeg sendte derfor mit ur til Polar om mandagen og om torsdagen havde jeg det hele retur. Uret var repareret, pulsbæltet var ombyttet til nyt og det samme var G3 GPS'en som endda var blevet opgraderet til den nye G5 GPS! Det kalder jeg super service og det er rigtig meget værd i min "verden".

Jeg købte før jul en ny iPhone 4S, den havde en peridisk fejl, jeg klagede til Telenor hvor jeg havde købt den og fik at vide at den skulle sendes ind. Det blev den så første gang hvor de ikke kunne finde fejlen og nu er den så inde igen og videresendt til producenten. Jeg har nu skulle undvære den i 2 uger og der er stadig lange udsigter… Det har jeg aldrig oplevet med polar, og det er vel ca. 5 gang jeg har haft noget over ved dem.

Til sidste en tilståelse, jeg er begyndt at flirte med en af konkurrenterne til Polar. Jeg har købt en Garmin Edge 800, grunden er at Polar desværre ikke har noget hardware med navigation. Jeg vil forsøge at få skrevet en anmeldelse inden for den nærmeste fremtid.

Jeg er lige kommet hjem fra nok det bedst arrangeret 24 timersløb jeg endnu har deltaget i. Løbet blev afholdt for 5 gang i Roldskov og går under navnet "Giant 24 Race". Det er blevet et utrolig populært løb og det var tydligt at se da billetsalget åbnede i januar. Billetterne blev revet væk, næsten alle billetter var væk en halv dag efter at billetsalget var startet! Meningen var at vi ville stille op i klassen 4 mands hold, men det var den klasse der først var udsolgt, så vi valgte at prøve klassen Duo team 9 + 6.

Træning

Efter billetterne var købt så skulle der trænes, min træning gik ikke helt efter planen på grund af den lange vinter, men jeg fik da rigtig godt i træningen. MEN så fik jeg en byld i halsen 1 måned før løbet, den blev opereret væk og jeg måtte holde en pause fra træning i 14 dage! Efter 14 dages pause var der 14 dage til løbet, så der blev trænet igennem i ca. 10 dage. Træning gik faktisk ok efter 14 dages pause, men min puls opførte sig mærkeligt, den lå konstant ca. 10 - 15 slag over hvad den normalt gør. Vi valgte så at prøve at sælge vores billetter eller at finde en makker til min makker. Det lykkes ikke :-/

Løbet

Jeg besluttede derfor at stille til start og så måtte vi se om jeg kunne klare det. Vi ankom til Skørping Og blev indkvarteret i et klasselokale på en skole, det var rigtig fedt at vi ikke bare skulle ligge i en stor hal sammen med flere 100 andre. Næsten 2 måneder inden løbet havde det ikke regnet og det gjorde det heller ikke da vi startede. Ruten var super god, det er den fedeste 24/12 timer ruten jeg endnu har kørt. Masser af fede singletracks og super godt opmærket! Allerede efter 2 runder så det rigtig godt ud, vi lå nr. 2. Desværre begynder det at regne ca. 2 timer efter og det gjorde ruten rimelig svær. Jeg må desværre indrømme at jeg ikke er super god til at køre i mudder, så det satte også sine spor på mine tider. Da vi kom til aften lå vi nr. 3 og det havde vi på ingen måde turde håbe på da vi startede! Når man køre 9 + 6 så køre man fra kl. 12.00 til 21.00 den ene dag og fra 6.00 til 12.00 næste dag. Vi kom i mål efter den sidste runde kl. 21.45, da man skulle køre den sidste runde færdig. Det betød så til gengæld at vi først skulle starte kl. 6.45 næste dag. Det gav os 9 timer til at restituerer i.

Næste dag startede med solskin og ruten var i løbet af natten blevet helt perfekt igen. Desværre begyndte det at regne igen op af formiddagen så ruten blev rimelig hurtig smadret igen. Efter 24 timer endte vi på en 3 plads og det var vi super godt tilfreds med, så vi skulle en tur på præmieskamlerne.

Konklusion

Jeg har efterhånden kørt 4 24/12 timers løb, men jeg har aldrig deltaget i et løb der var så godt arrangeret. Næsten alt fungerde perfekt, indkvarteringen var i top, toiletforholdene var rigtig gode, maden var super god og der var masser af tid at spise i, cykel vask kunne overstås på ca. 10 min, hvilket er bedre end i de andre løb jeg har deltaget i. Skal jeg nævne nogle ting der kunne gøres bedre, vil det være hvis der havde været frokost på startdagen, for da vi ankom havde vi kun spist morgen mad, så der var lang tid til kl. 17 hvor der blev serveret aftensmad.

Billedet er tager af Anders Dahl

Finde det ultimative hjulsæt

Jeg gik i gang med at researche omkring det lette hjulsæt, jeg fandt frem til at Tune's nav ikke er særlig holdbare. Jeg fandt et alternativ i DT Swiss 240 som er lidt tungere, med skulle til gengæld være mere holdbar. Jeg fandt frem til et firma i Tyskland ved navn Action Sports hvor man kan samle sit hjulsæt som man vil have det, selv med Lefty nav!  Jeg havde først kig på Stans MMX fælg som er deres letteste, men efter lidt research, fandt jeg frem til at jeg nok heller måtte vælge den lidt tungere model Alpine, da jeg skulle bruge hjulsættet til både træning og løb. Hjulsættet blev bestilt og landede på en samlet vægt på ca. 1300 gram.

Montering af hjulsættet

Da hjulsættet "landede" hos mig var det uden fælgetape, ventiler og quick release, jeg har ikke før prøvet at "samle" et hjulsæt, så det var jeg ikke klar over ikke fulgt med. Men heldigvis tager Action Sports kun ca. kr. 40,- i fragt, så det kostede ikke alverden at få de sidste dele hjem. Så skulle det endelig monteres, så jeg så nogle videoer fra Stans og gik så i gang. Det gik også ok indtil at mine Schwalbe Rocket Ron UST dæk skulle på fælgene! Det var en KAMP, lige så hård som da jeg skulle have dem på mit DT Swiss hjulsæt, og her troede jeg at det skulle være lige så nemt at montere dæk på det her hjulsæt som på Mavic, Det er det på ingen måde!

Det lykkes mig til sidst at få bagdækket på, Nu var problemet så at få det til at holde tæt, luften røg næsten lige så hurtigt ud som jeg kunne puste det i dækket, problemet var omkring ventilen. Løsningen var at få vendt dækket så der løb latex ned i den, efter at have gjort det et par gange var det tæt.

Tubeless dæk vs alm. dæk i tubeless setup

Fordækket kunne jeg på ingen måde få på. Efter at have søgt hjælp på diverse fora og læst alle mulige tråde om emnet på bla. notubes.com fandt jeg frem til at de fleste der køre på Stans fælge bruger alm. Dæk. Det var nu ikke lige planen at jeg ville køre Tubeless på alm. Dæk, så jeg forsøgt endnu engang om ikke jeg kunne få det dæk på, men AK nej. Så i tænkeboks igen, skulle jeg købe alm. Dæk? Jeg mig ned og prøvede at finde fordele og ulemper ved at køre på alm. dæk:

Ulemper:

• Dækket kan ved hårdkørsel ryge af, da dæk kassen ikke sidder så tæt som tubeless dæk.
• Man kan ikke køre med helt så lavt dæktryk som på tubeless dæk.
• Punktere nemmere.
• Man SKAL bruge latex (men det bruger de fleste og ved tubeless setup).

Fordele:

• Lavere vægt, jeg kan spare ca. 200 gram pr. dæk!
• MEGET nemmere at monterer.

Schwalbe har fra 2011 lavet de fleste af deres dæk noget de kalder "tubeless ready" dvs. at de alm. dæk er forberedt så man på eget ansvar kan køre tubeless på dem. Det giver en lidt større tryghed, end at vælge et dæk hvor producenterne skriver at man under ingen omstændigheder må bruge det i et tubeless setup!

Det endte med at jeg bestilte et ikke tubeless dæk for nu skulle det prøves, da jeg nu havde fået bagdækket på, valgt jeg at lade det sidde og kun montere et alm. Dæk foran. Da bagdækket også er mere udsat for punkteringer, gav det også ganske god mening. Fordækket blev monteret super nemt og efter at have fået luft i det og rystet det lidt var det tæt!

Afprøvning af det nye setup

Så blev det endelig tid til at afprøve det nye setup, det må i den grad siges at man kan mærke når man "rykker" næsten 1 kg. Af hvert hjul (jeg havde pigdæk på det gamle hjulsæt)! Cyklen accelerere lige pludselig helt vildt, det må siges at være en kæmpe fordel når man køre mountain bike, for der er rigtig mange små accelerationer! Hjulsætte er også super stift så lidt af komforten gik væk, Jeg har derfor valgt at køre med lidt mindre luft i dækkene end på det gamle setup (nu køre jeg med ca. 1,6 bar før 1,8 bar), men efter den lille justering er det en sand fornøjelse at køre på! Jeg har også skulle vænne mig til at jeg skal fordele vægten lidt anderledes når det rigtigt går op af, for forhjulet har det med at løft sig når jeg "kravler" som jeg plejer, men det er også bare en lille justering i en ens kørestil.

Konklusion

Alt i alt er jeg indtil videre rigtigt godt tilfreds, jeg har været ude at køre rimlig hårdt og fordækket er blevet på, så det ser ud til virke. Den lette vægt og stivheden gør at cyklen er super nem at få op i fart, og det er meget værd! Hvis jeg skulle vælge nu mellem Mavic Crossmax SLR og Stans/Dt Swiss (det jeg har købt), vil jeg vælge det jeg har Stans/DT Swiss. Men da jeg stod og prøvede at montere tubeless dæk, ville jeg ønske at jeg havde valgt Mavic Crossmax SLR. Så hvis man vil køre tubeless dæk, vil jeg klart anbefale Mavic Crossmax SLR, for det er simpelthen et mareridt at montere de dæk på Stans fælge!

Et af de mest stillede spørgsmål i diverse fora er "hvilken MTB skal jeg købe", det vil jeg i en lille serie af blogposts prøve at give nogle retningslinjer for, ud fra de erfaringer jeg har gjort mig.

Hvis man er helt ny i sporten skal man gør sig klart at MTB ikke er nogen billig sport! Det er ikke bare at købe en cykel også tro, at der ikke kommer nogle udgifter, for det gør der. Specielt når man er begynder og ikke helt har styr på at skifte gear på de rigtige tidspunkter! Hvis man vil motionere så billigt som muligt skal man købe et par løbesko, eller måske en Racer cykel (Der er ikke så meget vedligeholdelse som ved MTB).  Jeg løber meget selv og før jeg begyndt på MTB var det min eneste "motionskilde", men på grund af mange skader prøvede jeg MTB, så jeg have noget at supplere med, og det har jeg bestemt ikke fortrudt! Det der tiltaler mig ved MTB, er at det ikke er så monotomt som Landevejscykling, Indorscykling (spinning) og løb. Man bliver nød til at koncentrere sig og det får fokus væk fra smerten, der kommer når man er i de høje pulszoner.

Igang med MTB

Når man skal i gang med MTB skal man have en cykel, og det er ikke altid nemt at vælge. Da jeg startede have jeg ikke prøvet det før, og da det ikke er særligt nemt at låne en cykel, så man kan prøve det, skal man som regel ud og investere. Men i hvilken prisklasse skal man vælge? Da jeg startede, var jeg meget i tvivl om jeg nu også ville komme af sted, hvis ikke jeg ville komme af sted, ville det være surt at have en dyr cykel stående. Så ved jeg godt at man kan bruge den som hverdagscykel, men det er nu engang ikke det den er bedst til. Min første cykel blev købt ved Bikediscount (Netshop i Tyskland) over "nettet", det var en Cube LTD CC, den kostede ca. 6.000,- inkl. Fragt. Jeg sparede ca. kr. 2 - 3.000,- i forhold til hvis jeg skulle have købet den i Danmark. Det at købe cyklen i Tyskland var en ganske smertefri proces, og jeg havde ingen besvær med handlen overhovedet. Problemet opstår først hvis der bliver en reklamationssag, så kan det blive en dyr og besværlig affære.

Min første tid med MTB

Mit første år som mountain bike rytter var dyrt! Jeg brugte en masse penge på kæde, kassetter, klinger, forskifter osv. Jeg havde ikke selv så meget mod på at lave min cykel, så den var ved cykelhandleren rimeligt tit. Jeg er også meget perfeksonistisk så min cykel skal spille maks. når jeg er ude og "træde". Jeg var alt i alt godt tilfreds med min Cube, men efter et par år skulle der ske noget nyt! Jeg fik solgt min Cube for kr. 5000,- hvilet var en ok handel. Jeg købte så en Cannondale Taurine som var sidste års model, det sparede jeg ca. 4.000,- på, denne gang blev cykelen købt hos min lokale "cykel pusher". Grunden til at jeg valgte at købe den lokalt, var på grund af alle de reparationer jeg havde haft med den gamle, nogle af disse reparationer, kunne måske have været gået under service og garanti J Jeg har også efterfølgende handlet lokalt, Jeg tror ikke at jeg kunne finde på at købe en dyre cykel for langt væk, men de sidste har jeg haft nogle problemer med gaflen, så det ville have været surt at skulle sende den, frem for bare at køre ud til cykelhandleren.

Når jeg råder andre i forbindelse med køb af "ny" mountainbike, forslår jeg som regel at man prøver at kigge i Den Blå Avis, nogen gange kan man være meget heldig at finde en rigtig fin cykel til billige penge. Man bare være opmærksom på hvor slidt sliddelene er (Klinger, kassette, kæde, dæk) og om gaflen er serviceret, udover det kan man som regel hurtigt se om der er passet godt på cyklen. Jeg har selv fundet min racer i Den Blå Avis, Der fik jeg en rigtig fin og velholdt racer til ca. ¼ del af ny prisen.

Cykeltyper

Hvis man ikke ved så meget om MTB, så er der meget man skal sætte sig ind i, når man skal købe cykel. Det man skal være opmærksom på er at få en cykel med "fjeder gaffel" og hydrauliske skivebremser. Jeg vil tro at man skal over en pris på ca. 5.000,- før man begynder at kunne få noget ordentligt. Der er rigtig meget at vælge imellem, også forskellige type MTB. Næste alle starter på en hardtail, på en hardtail er der kun affjedering foran, men man kan også få MTB med affjedring både for og bag (fullsuspension også kaldet "fully"), disse laves så igen som modeller med meget affjedring (TRAIL) og nogle med knap så meget affjedring (RACE). Grunden til at de fleste starter på en hardtail, er at prisen på en fullsuspension som regel starter ved ca. 15.000,-

Det her var første del af min serie omkring valg af mountain bike, I næste afsnit vil jeg skive om valg af udstyr mm.

Med mit blogpost omkring valg af fully mtb kom der rigtig gang i bloggen! Jeg smed et link til blogposten på et af Danmarks største MTB sites mtb.dk, det gav en masse trafik og en masse tilbagemeldinger, det var i den grad en tilfredsstillelse J Da jeg startede bloggen troede jeg, at jeg ville komme til at blogge om Umbraco, asp.net og SEO, men jeg fandt hurtigt ud af at det at skrive en blogpost omkring de emner, var meget tidskrævende. Da tid er en knap faktor valgt jeg at skrive omkring MTB, det er også en af de ting der har fyldt mest i mit liv henover sommeren.

Det er i alt blevet til 10 blogposts henover sommeren, jeg ved ikke helt om det er godt nok, men jeg må sande at det tager en del tid at holde liv i en blog. Ud over at skrive blogposts, har jeg også brugt tid på at designe, udvide funktionerne på bloggen og promovere mine blogposts. Den sidste del gik der lige pludselig meget tid med, da jeg bestemte mig for at vinde en konkurrence på singletrack.dk. Her gik det ud på at skrive flest indlæg på deres forum. Jeg vandt konkurrencen helt suverænt og fik derved et par nye cykelbukser. Jeg få også rigtig meget af min trafik fra singletrack.dk og mtb.dk, så det kan godt betale sig at bruge tid i de foras.

Det at få sin side til at ranke godt på Google var en af motivationerne, og det er faktisk lykkes nogenlunde. Det "søgeord" som jeg ranker bedst på er "valg af fully", på den sætning har jeg ranket som nummer 2 , lige efter mit eget blogpost som også blev "publiceret" på singletrack.dk.                                                                                                       

Skal min blog så fortsætte, jeg vil prøve at holde den kørende selvom tiden er knap. Min ambitioner er at få posted en blogpost i måneden, så må vi se om jeg kan overholde det. Mange tak til alle der har læst med her på bloggen, jeg håber at i også fremover vil kigge forbi.

Efter at have været ansat i Proff art i næsten 4 år, har jeg valgt at stoppe. Det har været 4 rigtige gode år hvor jeg har lært rigtigt meget! Jeg har desværre måtte sande at der det sidste år, ikke har været for meget at lave inden for mine kompetence områder, jeg har så til gengæld rodet med Digital markedsføring og meget andet. Når alt kommer til alt, er det programmering jeg gerne vil beskæftige mig med lidt endnu, og gerne udvikling af større systemer. Da jeg så fik tilbudt et job, hvor jeg skulle være med til starte et nyt firma op, og hvor jeg skulle arbejde med udvikling af større systemer, valgte jeg efter meget lange overvejelser at takke ja tak. Det har så betydet at jeg den 1. oktober rykkede ind på et tomt kontor i NuPark ved Holstebro. Lige pt. er det lidt ensomt, men jeg nyder ensomheden og prøver at udnytte den ved at være ekstra produktiv. Det nye firma hedder D4R og har ikke noget at gøre med reklamebranchen. D4R vil udelukkende beskæftige sig med udvikling af systemer af forskellig art, og der er allerede mange projekter på tegnebrættet, det skal nok blive spændende!

Reklamebranchen kommer jeg derimod ikke til at savne, konkurrencen inden for salg hjemmesider er blevet for stor og uretfærdig! De fleste der har en virksomhed i dag bliver kimet ned med tilbud om hjemmesider som er gratis! Der er svært at konkurrere med i Jylland hvor prisen vægter meget tungt! Det som er Proff art's mantra, er at levere noget som udvikler kundens forretning, dvs. man skal ikke bare lave en hjemmeside for at lave en hjemmeside. Men derimod lave en hjemmeside for f.eks.. at øge sit salg, øge opmærksomheden på firmaet osv.. Derudover at levere noget som er gennemarbejdet og som ikke overlader noget til tilfældighederne. Det vil man også få bekræftet hvis man løber deres referenceliste igennem, der er stort set ikke 2 sites som bygger på samme skabelon. En hjemmeside er meget mere end en side med ens logo på, det er ens "butiksvindue" på  internettet og det er bestemt ikke lige meget hvordan det tager sig ud. Når jeg høre om et nyt firma, er det første jeg gør at tjekke deres hjemmeside, på den måde danner jeg mig et indtryks af firmaet.

Derfor kommer jeg ikke til at savne at skulle konkurrerer med en masse webbureauer, som uden samvittighed kaster om sig med gratis hjemmesider!

Da jeg kom til Århus var der rigtig MANGE ryttere så det skulle nok blive et hårdt løb. I år havde de lavet om på løbet, ruten var nu en rundstrækning på 26 km, og man kunne selv vælge undervejs hvor mange runder man ville køre. Den længste tur var 3 omgange, dvs. 78 km og ca. 1400 højdemeter. En god søndagstur J

Løbet

Til et løb hvor der er så mange ryttere bliver man nødtil at starte i "startbokse", ført licensrytterne og derefter motionsrytterne som skulle deles ud i 3 startbokse. Startboks 1 var til dem der vil køre race, så det var der jeg skulle være J Der var allerede godt fyldt op da jeg kom, men jeg fik mig presset godt ind. Vi skulle starte 10 minutter efter licensrytterne, og da starten gik, var jeg kommet godt frem i feltet.

Der blev kørt godt til fra starten og jeg hængte godt på, men det er altid svært at danne sig et overblik over hvor mange man har foran i et mointain bike løb. På første omgang kom jeg til at køre i en lille gruppe hvor tempoet var højt, jeg følte fint at jeg kunne sidde med men det var hårdt. Når jeg køre løb er jeg utrolig dårlig til at orientere mig, det skulle så også blive skyld i at de andre 3 i gruppen kørte fra mig. Jeg fik ikke drejet det rigtige sted, og da jeg fik vendt om sad jeg i det forkerte gear, også var de væk. Det betød at jeg kørte alene. Jeg kom undervejs til at køre med lidt forskellige, og på anden omgang finder jeg nogle stykker som passer godt til mit tempo. Dem fulgtes jeg med indtil starten af 3 omgang, hvor jeg inden en opkørsel smider kæden og må se 2 af min "følgesvende" køre væk, surt. Den sidste af de 3 får jeg hentet igen, og ham fulgtes jeg så med, men på den sidste halvdel af 3 omgang punktere ham og jeg fortsætter alene.

I mål

Jeg køre alene til mål og må indrømme at min sidste omgang godt kunne være kørt bedre! Men det er altid dejligt at komme i mål efter sådan en tur, også var der ellers disket op med sandwich og sodavand. Jeg anede ikke hvad nummer jeg var blevet, og da jeg spurgte tidstagerne, kunne de heller ikke svare på det. Så var der bare at vente til resultaterne kom online. Der skulle gå flere dage inden jeg kunne finde ud af min endelige placering, der var gået ged i registreringerne af nogle rytter og en af dem var mig! Så da der kom nogle resultater på nettet mandag morgen var jeg der ikke! Jeg skrev omgående en sviner til arrangørerne, jeg havde den opfattelse at de betalte et firma for at stå for tidtagningen, også skal sådan noget bare virke! Det viste sig så at det var frivillige der havde stået for tidtagningen, og derfor var det måske lidt svært at blive sur over det.  Da jeg kom på resultatlist var jeg nummer 5 i min klasse, men efter at de havde fået alle rytter med på listen var jeg rykket ned som nummer 7. den klasse jeg kørte var klart den største med over 150 deltager, der var ca. 300 deltager i alt!

Konklusion

Vejret var perfekt, ruten var super godt varieret med masser af singletrack, stigninger osv., og min cykle kørte næsten som en drøm, jeg havde dog lidt problemer med bagskifteren.  Alt i alt gjorde det løbet til en rigtig god oplevelse. Jeg bilder mig selv ind at jeg godt kunne have fået en bedre placering hvis ellers jeg ikke havde kørt forkert, eller tabt min kæde, men sådan kan man jo altid være bagklog. Men en 7 plads er 2 pladser bedre end sidste gang, så jeg prøver at være tilfreds.  Med hensyn til cyklen har jeg på ingen måde haft smerter i lænden efter turen, så den bagdæmper er guld værd!

Løbsdagen

Lørdag morgen kl. 5.20 ringer vækkeuret, jeg står op får en god portion havregryn og får mig gjort klar. Kl. 6.15 bliver jeg hentet af Henrik og Bo (Bo skal køre solo 12 timer, godt det ikke var mig) i en varevogn som skal være vores "telt" uder løbet, vejret lover fint og humøret er højt. Da vi kommer til Silkeborg hvor vi skal køre, får vi "tjekket ind" og gjort cyklerne klar med nummerer og chip, så er vi klar! Ruten er ca. 10 km lang og ca. 150 højdemeter, vores taktik er at køre 2 omgange af gangen, så den der sidder over kan nå lidt i sin pause, vi er blevet enig om at jeg skal starte.

Starten

Der sker så det uheldige at det begynder at regne lige inden starten, det er bestemt ikke den største motivationsfaktor til sådan et løb. Jeg kom rimelig godt fra start og bliver ikke for alvor fanget nogen steder, de første 2 runder går rigtigt godt og regnen betyder ikke så meget, da ruten godt kan klare lidt vand. Ruten er forholdsvis nem og de fleste steder er det også nemt at komme forbi hinanden. I den her slags løb er der mange forskellige rytter og ikke alle køre for at vinde, nogen køre også bare for at gennemføre, derudover er der solo rytterne som skal spare sig selv, derfor er det dejligt med en rute hvor man ikke bliver fanget bagved andre ryttere. Løbet var nu i gang og da jeg kom i mål efter mine 2 første runder, lå vi på en 4. plads. Nu er der så ca. en lille time til at få noget at spise, klar gøre cykel, slappe af og se resultater inden det igen går løs. Når man køre sådan et løb er det vigtigt at få spist og drukket rigtigt, jeg havde masser af bananer, nødder, rugbrød, proteinbars og gels med. Så er det bare vigtigt at få spist nok, men heller ikke for meget i hver pause. I de ca. 6 timer man køre forbrænder man over 6000 kalorier, derudover  forbrænder man også noget i de 6 timer man ikke køre. En normal person forbrænder ca. 2000 kalorier på en dag, så på sådan et løb forbrænder man nok ca. 4 gange så meget, så der skal noget i "skuffen"!

Selve løbet

Som dagen skrider frem holder det op med at regne og vejret bliver efterhånden ret godt, vi skifter placering mellem en 6 og 9 plads hen over dagen. Det køre super godt, jeg føler at der er rigtig gode ben, de første 6 om gange køre jeg med næsten samme omgangtider og ruten virker ikke uoverskuelig. Da jeg køre ud på den 7 omgang begynder det at gøre ondt, men det måtte jo komme før eller siden. Mine omgangstider bliver længere og så skal man vænne sig til at blive overhalet af de friske rytter, som køre på 4. mands hold, de fleste af dem har kun kørt halv så mange omgang som jeg havde. Hen på eftermiddagen kommer Jane forbi med ungerne, det var super fedt at de kom forbi og heppede lidt på deres far, det gav lidt fornyet energi.

Efter min 8. runde slår vi over og køre en runde af gange, det gør det hele noget nemmere at overskue, samtidig er vi ved at nærme os enden, så nu er det bare at give det sidste gas! Vi var nu lige pludselig rykket ned på en 5 plads, men der var ikke mere end et lille minut mellem os og dem der lå på 6 pladsen, så nu skulle vi holde tempoet! Vi nåede at køre 25 omgange alt i alt og blev placeret som nr. 5 i vores klasse ud af 50 hold.

Konklusion

Det var en super god oplevelse at køre 12 timersløbet i Silkeborg og at slutte på en 5 plads var helt perfekt. Det at køre 12 timersløb synes jeg er sjovere end at køre 24 timersløb, for det første på grund af at der ikke er nat kørsel, men også fordi at man på et duo hold ikke har så lange pauser, at man når at blive "kold". Det passede helt perfekt med en lille times pause efter en lille times kørsel! Derfor tror jeg bestemt ikke det er sidste gang at jeg køre et 12 timersløb i duo klassen.

En af de ting som gjorde løbet til sådan en god oplevelse var min nye cykel, jeg kunne tydelig mærke på de sværeste nedkørsler hvordan man bare kunne sidde og restituere og samtidig komme først ned. Jeg har heller ikke på noget tidspunkt under eller efter løbet haft den mindste smerte i min læn, som jeg tit har oplevet på min hardtail, selv efter 1 times kørsel! Derfor har den cykel være en konge investering!

Det er 2 år siden at jeg sidst har kørt et Mountain bike løb, så efter 2009 som var et hektisk arbejdsår, er 2010 året hvor jeg igen er kommet lidt i form. Jeg valgt at teste formen til DM i Varde lørdag den 17. juli 2010 på min nye Mountain bike. På de sidste par ture med min nye MTB har der været lidt slør i gaflen så den har været til eftersyn hos min Cyklepusher, han kunne ikke konstatere nogen fejl, så jeg hentede en efterspændt og efterset cykel som skulle være Max. klar til DM.

Da jeg kom til Varde ville jeg varme lidt op og fin indstille cyklen, men det blev lidt af forskrækkelse! Jeg fandt frem til at jeg skulle have lidt luft ud af gaflen, det resulterede i at der "væltede" olie ud af luft ventilen på gaflen, ikke specielt opmuntrende lige ind jeg skulle køre løb... Nå men gaflen virkede endnu så jeg valgt at køre løbet.

Ruten

Jeg ville rigtig gerne have prøvet ruten inden det gik løs, men da børnenens DM skulle køre lige inden, måtte man desværre ikke køre på ruten. Det var super ærgerligt for det betyder meget at man kender lidt til ruten, så man ved hvilket gear man skal sidde i på de forskellige steder. Det måtte jeg så bruge første omgang på at finde ud af.

Ruten var en næsten 9 km lang rundstrækning hvor der på hver omgang var ca. 150 højde meter. ruten var forholdsvis teknisk og der var 3 -4 nedkørsler hvor man virkelig skulle bruge sin teknik for ikke at styrte. Ved hver af disse nedkørsler var der også et "chicken spor" som var en lidt længere nedkørsel som ikke var tekniskkrævende.

Løbet

jeg havde læst at starten gik kl. 12.30 så jeg gjorde mig klar nede ved bilen og trillede op til startområdet kl. ca. 12.10 hvor der til min store overraskelse var stillet op til start, der stod ca. 150 personer i en kæmpe kø for at få lov til at give den GAS. Det var så lige det der ikke måtte ske, hvis man skal starte helt nede fra, vil man aldrig få en god placering. Så jeg "snød" lidt foran. Det viste sig så at vi skulle starte ude i terrænget, så da vi kørte derud i samlet flok fik jeg kørt mig helt frem.

Starten gik på et super godt stykke hvor der var masser af plads til at komme forbi hinanden, jeg kom for engangsskyld godt fra start. Så var det ellers bare ud og udforske ruten og jeg må sige at den var udfordrende når man ikke havde prøvet den før. På den første halvdel af første omgang var vi nogle stykker der lå sammen lige indtil "rævebjerget", det var en grim bakke der skulle køres op og ned af 3 gang i træk, og det trak tænder ud. Efter det fik jeg sat nogen men der var desværre også 2 der smuttede fra mig. Dem holdte jeg så visuelt kontakt med på de 2 første omgange, og følte godt at jeg kunne køre op til dem, men valgt at holde lidt afstand, for ikke at skulle køre lige bagved nogen. Men så styrtede jeg et par gange også var de lige pludselige væk. da jeg ikke kunne se nogen bag mig og heller ingen foran valgt jeg at køre mit eget tempo og "hygge" mig lidt. På sidste halvdel af 3 runde begynde der så at dukke rytter op som jeg havde indhentet med en omgang. det skulle så resultere i at jeg endnu engang styrtede. Da jeg på et teknisk stykke lå bag 2 ryttere og lige pludselig skulle bremse for ikke at ramme den foran, så røg jeg ned og hamrede hovedet ind i et træ, jeg "overlevede" og var hurtigt tilbage på cyklen hvor det sidste stykke blev tilbagelagt, jeg kom i mål som nummer 8.

Konklusion

Jeg må sige at jeg er ok tilfreds med min 8. plads, det er som sagt 2 år siden jeg sidst har kørt et løb, det er i det hele taget ca. 2 år siden jeg sidste har trænet med andre end mig selv, og det kan godt mærkes når men er i direkte duel med en anden. Cyklen er i en klasse for sig selv, den kørte rigtig godt. Det at køre full suspension giver mulighed for at samle kræfter på nedkørsler, hvor man på en hardtail må bruge kræfter på at fjedre i benene,  det mærker man specielt fordelen ved når man køre løb.

Så lige et par ord om DM arrangementet. Varde cykle klub havde virkelig lavet en super løb! Ruten var super god, overhovedet ikke mudret selv om det havde regnet i ugen op til DM. Der var rigtigt godt mærket op så der på intet tidspunkt var noget at være i tvivl om, godt gået! Derudover stod der tilskuer rundt omkring, som ikke var "blege" for at heppe på alle der kom forbi, det var super fedt. Parkeringsmuligheder var der heller ikke noget at klage over, på trods af alle de rytter der var mødt frem, det hele var simpelthen et super professionelt arrangement. Hvis der skal være lidt kritik må det være deres hjemmeside, hvor det godt kunne være lidt svært at finde info omkring start, pris og andre småting. Alt i alt GODT GÅET VARDE!

(Foto: Varde cykel klub)

Førstehåndsindtryk

Jeg tog ud for at hente cyklen i torsdags og jeg må sige at den er "fed"! Sort med lime grøn skrift og hvidt hist og her, den passer perfekt til mit design på min blog :-) Cykel var samlet instillet efter min mål, og jeg fik en god foklaring omkring cyklen, service'en mangler bestemt ikke noget hos Per P Cykler! Efter at have haft cyklen til at stå en dags tid, blev det tid til en prøve tur. Jeg kørte til Skelhøje ved Ikast hvor jeg næsten altid træner. Her har efterhånden kørt så meget at jeg hurtigt ville kunne mærke om den duer i forhold til min gamle hardtail. Jeg gik med en meget stor frygt for at blive skuffet. Jeg synes tit jeg bliver lidt skuffet når jeg køber noget nyt og bedre, i hvertifald i starten. Der skal tit meget til før man kan mærke en stor forskel på tingende. F. eks når man får en ny computer som i følge specifikationerne skulle køre dobbelt så hurtigt som den gamle, så virker det ikke sådan når man lige skifter over. men når man så kommer tilbage til den gamle, kan man godt mærke at den gamle køre langsomt.

Skelhøje

Vejret var perfekt, skoven var super tør og den indbød i den grad til noget race! Jeg valgt at løbe en times tid først for lige at blive varm, også skulle vidunderet afprøvet! Jeg har en fast runde jeg køre derude, en runde jeg har kørt i mange år efterhånden, så jeg ved præcis hvor lang tide det må tage at komme rundt for at det er en god tid. Jeg kørt ud på turen og jeg må sige at det kørte godt. Krakboksen er ret høj på cyklen hvilket resultere i at man ikke kan nå jorden når man sidder på sadlen, det var jeg lidt bange for ville blive et problem, men det tænkte jeg overhovedet ikke over da først jeg kom afsted. Cyklen kørte bare derudaf, og ujævnheder og rødder blev rimeligt godt udlignet af gaffel og dæmper.

Jeg har i de sidste på år kørt på en hardtail str. large, men da den til tider kunne føles lidt stor, valgt jeg at købe den nye i en str medium. Derfor skulle man lige vænne sig til at man sad noget mere op, hvilket også resulterede i et styrt på første runde. Men efter at have fundet sig til rette på den nye cykel, må det i den grad siges at være en succes. Jeg følte en helt anden kontrol over cyklen, de små skarpe sving jeg før har "bøvlet" med blev nu lige pludselig taget uden at tænke over der! Så jeg tror man skal være lidt skepsis når man hos sin cykelhandler som mest sælgere racercykler, får en størrelse at vide! Jeg fik at vide 2 forskellige steder at jeg skulle have en large, den ene lavede det efterfølgende om til medium efter at have talt med sin leverandør. Min oplevelse er at den hellere må være for lille, end for stor til XC. Hvis man primært skal bruge den til marathon kan det godt være at jeg ville vælge en large.

Hele runden var en sand fornøjelse i forhold til min gamle hardtail, Når man køre meget på rødder er det tit en kamp at holde fart i en hardtail, men bliver konstant bremset, på min fully "fløj" jeg bare henover. På de flade jævne stykker hvor en hardtail er at fortrække, følte jeg også at jeg kunne holde god fart i cyklen. Når det gik op af vare der ikke noget bobbing, men tilgengæld et super godt greb på bagdækket! og hvad så med mine omgangstider, det var her jeg skulle se om min udskiftning havde været noget værd. Det må jeg sige ja til, jeg plejer at køre en omgang på ca. 20 minutter, nu har jeg under 19 minutter! samtidigt følte jeg mig ikke så udmattet som når jeg havde kørt hardtail. På en hardtail skal man bruge benene til at fjedrer utroligt meget, derfor står man også op meget af tiden. På en fully skal man ikke tænke over det på samme måde, der kan man bruge sine kræfter på at komme fremad!

Momhøj

Om søndagen kunne jeg ikke lade være med at tage en tur til Momhøj, for at teste cyklen i et terræn der i den grad ligger op til en fully. Det er efterhånden 2 år siden jeg sidst har kørt i Momhøj så ruten sad ikke 100% i hukommelsen. Ruten i Momhøj er noget af det mest tekniske i Midtjylland, det er en kort rute på ca. 5 km som stort set kun er singletrack, med masser af rødder og bump. Her klarede cyklen sig endnu engang til fuld tilfredsstillelse! På ruten får gaffel og dæmper i den grad lov til at arbejde. Det er et helt andet overskud man kommer rundt med når man køre fully, alle de rødder og bumper der normalt tager en masse kræfter på en hardtail, blev mere eller mindre neutraliseret. også størrelsen på cyklen viste også sit værd på den meget tekniske rute, jeg kom helt anderledes rundt i svingende, end jeg har været vandt til fra min lidt større hardtail. Omgang tiderne tangerede min bedste tider, men blev kørt med en noget lavere puls. Men jeg er ret sikker på at det kan gøre noget hurtigere hvis jeg rigtig giver den gas!

Konklusion

Jeg må i den grad sige at "jomfruturen" gik op i en højre enhed, og ikke mindst den efterfølgende tur i Momhøj. Skal jeg konkludere noget omkring Hardtail vs Full suspension på baggrund af de to ture, så skal jeg aldrig køre hardtail mere. Jeg har synes ikke jeg oplevede nogle steder hvor jeg savnede min hardtail, så jeg må i den grad sige at jeg er glad for min investering :-D nu glæder jeg mig bare til at få mange flere tur i skoven på den, også at prøve nogle andre ruter.