Cannondale Scalpel 29” VS. Flash 29”

FlashScalpelSmall Da jeg fik min Cannondale Scalpel 29" i foråret blev jeg i den grad overrasket over hvor godt den kørte! Men jeg var lidt i tvivl om jeg skulle have valgt en Cannondale Flash (hardtail) i stedet. Jeg kan se at de fleste af dem der vinder løb køre hardtail, det må der jo være en grund til. I efteråret bestemte jeg mig for at finde ud af om jeg havde valgt rigtigt da jeg købte min Scalpel (fully). Derfor købte jeg en Flash 29" Carbon 1 som udstyrsmæssigt svarer til min Scalpel.

Det var efterhånden ca. 3 år siden jeg sidst har kørt hardtail. Dengang var det på 26" hjul og på en ramme hvor der ikke var noget affjedring i. I dag har man også lavet lidt affjedring i mange hardtail rammer, på Flash'en er der lidt absorbering i bagstellet og i saddelpinden. Nå hvordan gik den første tur så? Den gik forfærdeligt! Jeg valgte faktisk at sætte Flash'en til salg dagen efter.

En af de ting som har irriteret mig mest ved at køre 29" i forhold til min gamle 26" Scalpel, er at det føles som om at pedalarmene rager dybere. Det betyder at man skal være mere opmærksom på at man ikke rammer en sten eller en stub med pedalarmen. På Flash'en stikker pedalarmen endnu dybere end på Scalpel 29".  Kørestilen skal man også tilrettet når man skifter fra hardtail til fully, man står noget mere op når man køre hardtail, det skal man lige vende sig til igen.

Det er åbenbart en populær cykel, for der gik ikke længe inden jeg fik en seriøs henvendelse på cyklen, jeg valgte så alligevel ikke at sælge den, men i stedet give den en chance mere. Næste tur var faktisk noget bedre, og nu har jeg efterhånden kørt næste 1.000 km på den og er blevet ret glad for den. Jeg fortrækker stadig Scalpel'en når der skal køres løb på de ruter hvor underlaget er meget ujævnt, og dem er der faktisk ret mange af i Midtjylland. Til gengæld kørt jeg Silkeborg MTB maraton på Flash'en, og det var et super godt valg som jeg ikke fortrød på noget tidspunkt på de 76 km.

Da jeg for nogle år siden skiftede til fully var det også på grund af ondt i ryggen, det har jeg overhovedet ikke mærket noget til på hverken Scalpel'en eller Flash'en. Det skyldes nok at de store hjul ikke giver så mange stød, da de ikke synker så dybt i ujævnhederne. Derudover har Flash'en som nævnt før også lidt stødabsorbering i rammen og saddelpinden.

Min konklusion er derfor, hvis jeg skal vælge mellem dem, vil jeg vælge Scalpel'en. Jeg køre en del spor hvor underlaget er meget ujævnt og her er det en klar fordel med dæmperen bagtil, specielt når man begynder at blive lidt træt. Men jeg er som sagt blevet meget mere glad for min Flash, og henover vinteren er den blevet brugt noget mere end Scalpel'en. Dog er Scalpel'en blevet brugt til alle XC løb.

0 kommentar til “Cannondale Scalpel 29” VS. Flash 29””

Skriv en kommentar

9 + 6 =