Monthly Archives: april 2012

De første 6 måneder med min blog

6mdr.jpgDet er nu efterhånden 6 måneder siden jeg gik i luften med min blog. Dengang var motivationen SEO og så i det hele taget at se hvor meget respons, man kunne få ved at skrive om det der sker i ens liv. Da vi i foråret blev stillet over for det svære valg om vores datter skulle gå 2 klasse om, manglede vi i den grad at læse om andres erfaringer i lignende situationer! Jeg søgte en del på Google, men fandt meget lidt omkring emnet, specielt i klassetrin der lå over børnehaveklassen. Derfor blev min første blogpost omkring de erfaringer, vi havde gjort os. Vi har stadig ikke et øjeblik fortrudt vores beslutning, Cecilie er blevet en meget gladere pige, og har fået nogle nye rigtig gode veninder! Hun leger også stadig med nogle at dem fra den gamle klasse og har også deltaget i fødselsdag i den gamle klasse. Det er fantastisk at det er lykkes så godt, tusind tak til alle fra den gamle klasse, den nye klasse og hendes lærere!! Jeg håber at der er nogen der har fået noget ud af den blogpost.

Med mit blogpost omkring valg af fully mtb kom der rigtig gang i bloggen! Jeg smed et link til blogposten på et af Danmarks største MTB sites mtb.dk, det gav en masse trafik og en masse tilbagemeldinger, det var i den grad en tilfredsstillelse J Da jeg startede bloggen troede jeg, at jeg ville komme til at blogge om Umbraco, asp.net og SEO, men jeg fandt hurtigt ud af at det at skrive en blogpost omkring de emner, var meget tidskrævende. Da tid er en knap faktor valgt jeg at skrive omkring MTB, det er også en af de ting der har fyldt mest i mit liv henover sommeren.

Det er i alt blevet til 10 blogposts henover sommeren, jeg ved ikke helt om det er godt nok, men jeg må sande at det tager en del tid at holde liv i en blog. Ud over at skrive blogposts, har jeg også brugt tid på at designe, udvide funktionerne på bloggen og promovere mine blogposts. Den sidste del gik der lige pludselig meget tid med, da jeg bestemte mig for at vinde en konkurrence på singletrack.dk. Her gik det ud på at skrive flest indlæg på deres forum. Jeg vandt konkurrencen helt suverænt og fik derved et par nye cykelbukser. Jeg få også rigtig meget af min trafik fra singletrack.dk og mtb.dk, så det kan godt betale sig at bruge tid i de foras.

Det at få sin side til at ranke godt på Google var en af motivationerne, og det er faktisk lykkes nogenlunde. Det "søgeord" som jeg ranker bedst på er "valg af fully", på den sætning har jeg ranket som nummer 2 , lige efter mit eget blogpost som også blev "publiceret" på singletrack.dk.                                                                                                       

Skal min blog så fortsætte, jeg vil prøve at holde den kørende selvom tiden er knap. Min ambitioner er at få posted en blogpost i måneden, så må vi se om jeg kan overholde det. Mange tak til alle der har læst med her på bloggen, jeg håber at i også fremover vil kigge forbi.

Mange tak for 4 gode år

proff_art.gif

Efter at have været ansat i Proff art i næsten 4 år, har jeg valgt at stoppe. Det har været 4 rigtige gode år hvor jeg har lært rigtigt meget! Jeg har desværre måtte sande at der det sidste år, ikke har været for meget at lave inden for mine kompetence områder, jeg har så til gengæld rodet med Digital markedsføring og meget andet. Når alt kommer til alt, er det programmering jeg gerne vil beskæftige mig med lidt endnu, og gerne udvikling af større systemer. Da jeg så fik tilbudt et job, hvor jeg skulle være med til starte et nyt firma op, og hvor jeg skulle arbejde med udvikling af større systemer, valgte jeg efter meget lange overvejelser at takke ja tak. Det har så betydet at jeg den 1. oktober rykkede ind på et tomt kontor i NuPark ved Holstebro. Lige pt. er det lidt ensomt, men jeg nyder ensomheden og prøver at udnytte den ved at være ekstra produktiv. Det nye firma hedder D4R og har ikke noget at gøre med reklamebranchen. D4R vil udelukkende beskæftige sig med udvikling af systemer af forskellig art, og der er allerede mange projekter på tegnebrættet, det skal nok blive spændende!

Reklamebranchen kommer jeg derimod ikke til at savne, konkurrencen inden for salg hjemmesider er blevet for stor og uretfærdig! De fleste der har en virksomhed i dag bliver kimet ned med tilbud om hjemmesider som er gratis! Der er svært at konkurrere med i Jylland hvor prisen vægter meget tungt! Det som er Proff art's mantra, er at levere noget som udvikler kundens forretning, dvs. man skal ikke bare lave en hjemmeside for at lave en hjemmeside. Men derimod lave en hjemmeside for f.eks.. at øge sit salg, øge opmærksomheden på firmaet osv.. Derudover at levere noget som er gennemarbejdet og som ikke overlader noget til tilfældighederne. Det vil man også få bekræftet hvis man løber deres referenceliste igennem, der er stort set ikke 2 sites som bygger på samme skabelon. En hjemmeside er meget mere end en side med ens logo på, det er ens "butiksvindue" på  internettet og det er bestemt ikke lige meget hvordan det tager sig ud. Når jeg høre om et nyt firma, er det første jeg gør at tjekke deres hjemmeside, på den måde danner jeg mig et indtryks af firmaet.

Derfor kommer jeg ikke til at savne at skulle konkurrerer med en masse webbureauer, som uden samvittighed kaster om sig med gratis hjemmesider!

Marselisborg MTB marathon 2010

marathon2010.jpgJeg havde i et stykke tid planlagt at køre Marselisborg marathon hvis ellers at vejret var godt. Sidst jeg kørte Marselisborg marathon var i 2008, dengang var ruten 102 km og 2000 højdemeter. Ruten var en rundstrækning på ca. 51 km. Det må nok siges at være det hårdest løb jeg har kørt til dato! Det der gjorde turen så hård, var at det var et mudderhelvede! Derfor var jeg ikke indstillet på at køre hvis ikke vejret var godt, og det var det i den grad. Man kunne nok ikke ønske sig bedre vejr at cykle i, og ruten var også helt perfekt.  I 2008 blev jeg nummer 9 i min klasse, så mit mål var at køre i top 10 igen.

Da jeg kom til Århus var der rigtig MANGE ryttere så det skulle nok blive et hårdt løb. I år havde de lavet om på løbet, ruten var nu en rundstrækning på 26 km, og man kunne selv vælge undervejs hvor mange runder man ville køre. Den længste tur var 3 omgange, dvs. 78 km og ca. 1400 højdemeter. En god søndagstur J

Løbet

Til et løb hvor der er så mange ryttere bliver man nødtil at starte i "startbokse", ført licensrytterne og derefter motionsrytterne som skulle deles ud i 3 startbokse. Startboks 1 var til dem der vil køre race, så det var der jeg skulle være J Der var allerede godt fyldt op da jeg kom, men jeg fik mig presset godt ind. Vi skulle starte 10 minutter efter licensrytterne, og da starten gik, var jeg kommet godt frem i feltet.

Der blev kørt godt til fra starten og jeg hængte godt på, men det er altid svært at danne sig et overblik over hvor mange man har foran i et mointain bike løb. På første omgang kom jeg til at køre i en lille gruppe hvor tempoet var højt, jeg følte fint at jeg kunne sidde med men det var hårdt. Når jeg køre løb er jeg utrolig dårlig til at orientere mig, det skulle så også blive skyld i at de andre 3 i gruppen kørte fra mig. Jeg fik ikke drejet det rigtige sted, og da jeg fik vendt om sad jeg i det forkerte gear, også var de væk. Det betød at jeg kørte alene. Jeg kom undervejs til at køre med lidt forskellige, og på anden omgang finder jeg nogle stykker som passer godt til mit tempo. Dem fulgtes jeg med indtil starten af 3 omgang, hvor jeg inden en opkørsel smider kæden og må se 2 af min "følgesvende" køre væk, surt. Den sidste af de 3 får jeg hentet igen, og ham fulgtes jeg så med, men på den sidste halvdel af 3 omgang punktere ham og jeg fortsætter alene.

I mål

Jeg køre alene til mål og må indrømme at min sidste omgang godt kunne være kørt bedre! Men det er altid dejligt at komme i mål efter sådan en tur, også var der ellers disket op med sandwich og sodavand. Jeg anede ikke hvad nummer jeg var blevet, og da jeg spurgte tidstagerne, kunne de heller ikke svare på det. Så var der bare at vente til resultaterne kom online. Der skulle gå flere dage inden jeg kunne finde ud af min endelige placering, der var gået ged i registreringerne af nogle rytter og en af dem var mig! Så da der kom nogle resultater på nettet mandag morgen var jeg der ikke! Jeg skrev omgående en sviner til arrangørerne, jeg havde den opfattelse at de betalte et firma for at stå for tidtagningen, også skal sådan noget bare virke! Det viste sig så at det var frivillige der havde stået for tidtagningen, og derfor var det måske lidt svært at blive sur over det.  Da jeg kom på resultatlist var jeg nummer 5 i min klasse, men efter at de havde fået alle rytter med på listen var jeg rykket ned som nummer 7. den klasse jeg kørte var klart den største med over 150 deltager, der var ca. 300 deltager i alt!

Konklusion

Vejret var perfekt, ruten var super godt varieret med masser af singletrack, stigninger osv., og min cykle kørte næsten som en drøm, jeg havde dog lidt problemer med bagskifteren.  Alt i alt gjorde det løbet til en rigtig god oplevelse. Jeg bilder mig selv ind at jeg godt kunne have fået en bedre placering hvis ellers jeg ikke havde kørt forkert, eller tabt min kæde, men sådan kan man jo altid være bagklog. Men en 7 plads er 2 pladser bedre end sidste gang, så jeg prøver at være tilfreds.  Med hensyn til cyklen har jeg på ingen måde haft smerter i lænden efter turen, så den bagdæmper er guld værd!

 

Så er 12 timersløb også tilføjet mit CV

Klik for stort billedeDen 14. august 2010 stillede jeg op til 12 timersløb i duo klasse sammen med min makker Henrik Knudsen. Jeg har 3 gange før kørt 24 timersløb på 4 mandshold, men jeg må sige at det her er den bedste løbsoplevelse af alle de længere varende løb! Det er der mest "dræbende" ved et 24 timers løb er natten, det at skulle køre når det er mørkt og man efterhånden også er rimelig træt, er ikke altid lige spændende. Det undgår man helt når man køre 12 timersløb, for her køre man fra solen står op til den går ned (8.30 - 20.30).  Ingen af os havde rigtig trænet imod dette 12 timersløb, vi fandt ud af at vi skule køre det 14 dage inden løbet, derfor var jeg også lidt bange for om jeg skulle gå ned. Mine træningspas i år har typisk ikke været meget over 2 -3 timer, nu skulle vi lige pludselig køre 6 timer på samme dag. 

Løbsdagen

Lørdag morgen kl. 5.20 ringer vækkeuret, jeg står op får en god portion havregryn og får mig gjort klar. Kl. 6.15 bliver jeg hentet af Henrik og Bo (Bo skal køre solo 12 timer, godt det ikke var mig) i en varevogn som skal være vores "telt" uder løbet, vejret lover fint og humøret er højt. Da vi kommer til Silkeborg hvor vi skal køre, får vi "tjekket ind" og gjort cyklerne klar med nummerer og chip, så er vi klar! Ruten er ca. 10 km lang og ca. 150 højdemeter, vores taktik er at køre 2 omgange af gangen, så den der sidder over kan nå lidt i sin pause, vi er blevet enig om at jeg skal starte.

Starten

Der sker så det uheldige at det begynder at regne lige inden starten, det er bestemt ikke den største motivationsfaktor til sådan et løb. Jeg kom rimelig godt fra start og bliver ikke for alvor fanget nogen steder, de første 2 runder går rigtigt godt og regnen betyder ikke så meget, da ruten godt kan klare lidt vand. Ruten er forholdsvis nem og de fleste steder er det også nemt at komme forbi hinanden. I den her slags løb er der mange forskellige rytter og ikke alle køre for at vinde, nogen køre også bare for at gennemføre, derudover er der solo rytterne som skal spare sig selv, derfor er det dejligt med en rute hvor man ikke bliver fanget bagved andre ryttere. Løbet var nu i gang og da jeg kom i mål efter mine 2 første runder, lå vi på en 4. plads. Nu er der så ca. en lille time til at få noget at spise, klar gøre cykel, slappe af og se resultater inden det igen går løs. Når man køre sådan et løb er det vigtigt at få spist og drukket rigtigt, jeg havde masser af bananer, nødder, rugbrød, proteinbars og gels med. Så er det bare vigtigt at få spist nok, men heller ikke for meget i hver pause. I de ca. 6 timer man køre forbrænder man over 6000 kalorier, derudover  forbrænder man også noget i de 6 timer man ikke køre. En normal person forbrænder ca. 2000 kalorier på en dag, så på sådan et løb forbrænder man nok ca. 4 gange så meget, så der skal noget i "skuffen"!

Selve løbet

Som dagen skrider frem holder det op med at regne og vejret bliver efterhånden ret godt, vi skifter placering mellem en 6 og 9 plads hen over dagen. Det køre super godt, jeg føler at der er rigtig gode ben, de første 6 om gange køre jeg med næsten samme omgangtider og ruten virker ikke uoverskuelig. Da jeg køre ud på den 7 omgang begynder det at gøre ondt, men det måtte jo komme før eller siden. Mine omgangstider bliver længere og så skal man vænne sig til at blive overhalet af de friske rytter, som køre på 4. mands hold, de fleste af dem har kun kørt halv så mange omgang som jeg havde. Hen på eftermiddagen kommer Jane forbi med ungerne, det var super fedt at de kom forbi og heppede lidt på deres far, det gav lidt fornyet energi.

Efter min 8. runde slår vi over og køre en runde af gange, det gør det hele noget nemmere at overskue, samtidig er vi ved at nærme os enden, så nu er det bare at give det sidste gas! Vi var nu lige pludselig rykket ned på en 5 plads, men der var ikke mere end et lille minut mellem os og dem der lå på 6 pladsen, så nu skulle vi holde tempoet! Vi nåede at køre 25 omgange alt i alt og blev placeret som nr. 5 i vores klasse ud af 50 hold.

Konklusion

Det var en super god oplevelse at køre 12 timersløbet i Silkeborg og at slutte på en 5 plads var helt perfekt. Det at køre 12 timersløb synes jeg er sjovere end at køre 24 timersløb, for det første på grund af at der ikke er nat kørsel, men også fordi at man på et duo hold ikke har så lange pauser, at man når at blive "kold". Det passede helt perfekt med en lille times pause efter en lille times kørsel! Derfor tror jeg bestemt ikke det er sidste gang at jeg køre et 12 timersløb i duo klassen.

En af de ting som gjorde løbet til sådan en god oplevelse var min nye cykel, jeg kunne tydelig mærke på de sværeste nedkørsler hvordan man bare kunne sidde og restituere og samtidig komme først ned. Jeg har heller ikke på noget tidspunkt under eller efter løbet haft den mindste smerte i min læn, som jeg tit har oplevet på min hardtail, selv efter 1 times kørsel! Derfor har den cykel være en konge investering!

Mit første DM i Mountain bike

Indledning

Dm2010.jpgDet er 2 år siden at jeg sidst har kørt et Mountain bike løb, så efter 2009 som var et hektisk arbejdsår, er 2010 året hvor jeg igen er kommet lidt i form. Jeg valgt at teste formen til DM i Varde lørdag den 17. juli 2010 på min nye Mountain bike. På de sidste par ture med min nye MTB har der været lidt slør i gaflen så den har været til eftersyn hos min Cyklepusher, han kunne ikke konstatere nogen fejl, så jeg hentede en efterspændt og efterset cykel som skulle være Max. klar til DM.

Da jeg kom til Varde ville jeg varme lidt op og fin indstille cyklen, men det blev lidt af forskrækkelse! Jeg fandt frem til at jeg skulle have lidt luft ud af gaflen, det resulterede i at der "væltede" olie ud af luft ventilen på gaflen, ikke specielt opmuntrende lige ind jeg skulle køre løb... Nå men gaflen virkede endnu så jeg valgt at køre løbet.

Ruten

Jeg ville rigtig gerne have prøvet ruten inden det gik løs, men da børnenens DM skulle køre lige inden, måtte man desværre ikke køre på ruten. Det var super ærgerligt for det betyder meget at man kender lidt til ruten, så man ved hvilket gear man skal sidde i på de forskellige steder. Det måtte jeg så bruge første omgang på at finde ud af.

Ruten var en næsten 9 km lang rundstrækning hvor der på hver omgang var ca. 150 højde meter. ruten var forholdsvis teknisk og der var 3 -4 nedkørsler hvor man virkelig skulle bruge sin teknik for ikke at styrte. Ved hver af disse nedkørsler var der også et "chicken spor" som var en lidt længere nedkørsel som ikke var tekniskkrævende.

Løbet

jeg havde læst at starten gik kl. 12.30 så jeg gjorde mig klar nede ved bilen og trillede op til startområdet kl. ca. 12.10 hvor der til min store overraskelse var stillet op til start, der stod ca. 150 personer i en kæmpe kø for at få lov til at give den GAS. Det var så lige det der ikke måtte ske, hvis man skal starte helt nede fra, vil man aldrig få en god placering. Så jeg "snød" lidt foran. Det viste sig så at vi skulle starte ude i terrænget, så da vi kørte derud i samlet flok fik jeg kørt mig helt frem.

Starten gik på et super godt stykke hvor der var masser af plads til at komme forbi hinanden, jeg kom for engangsskyld godt fra start. Så var det ellers bare ud og udforske ruten og jeg må sige at den var udfordrende når man ikke havde prøvet den før. På den første halvdel af første omgang var vi nogle stykker der lå sammen lige indtil "rævebjerget", det var en grim bakke der skulle køres op og ned af 3 gang i træk, og det trak tænder ud. Efter det fik jeg sat nogen men der var desværre også 2 der smuttede fra mig. Dem holdte jeg så visuelt kontakt med på de 2 første omgange, og følte godt at jeg kunne køre op til dem, men valgt at holde lidt afstand, for ikke at skulle køre lige bagved nogen. Men så styrtede jeg et par gange også var de lige pludselige væk. da jeg ikke kunne se nogen bag mig og heller ingen foran valgt jeg at køre mit eget tempo og "hygge" mig lidt. På sidste halvdel af 3 runde begynde der så at dukke rytter op som jeg havde indhentet med en omgang. det skulle så resultere i at jeg endnu engang styrtede. Da jeg på et teknisk stykke lå bag 2 ryttere og lige pludselig skulle bremse for ikke at ramme den foran, så røg jeg ned og hamrede hovedet ind i et træ, jeg "overlevede" og var hurtigt tilbage på cyklen hvor det sidste stykke blev tilbagelagt, jeg kom i mål som nummer 8.

Konklusion

Jeg må sige at jeg er ok tilfreds med min 8. plads, det er som sagt 2 år siden jeg sidst har kørt et løb, det er i det hele taget ca. 2 år siden jeg sidste har trænet med andre end mig selv, og det kan godt mærkes når men er i direkte duel med en anden. Cyklen er i en klasse for sig selv, den kørte rigtig godt. Det at køre full suspension giver mulighed for at samle kræfter på nedkørsler, hvor man på en hardtail må bruge kræfter på at fjedre i benene,  det mærker man specielt fordelen ved når man køre løb.

Så lige et par ord om DM arrangementet. Varde cykle klub havde virkelig lavet en super løb! Ruten var super god, overhovedet ikke mudret selv om det havde regnet i ugen op til DM. Der var rigtigt godt mærket op så der på intet tidspunkt var noget at være i tvivl om, godt gået! Derudover stod der tilskuer rundt omkring, som ikke var "blege" for at heppe på alle der kom forbi, det var super fedt. Parkeringsmuligheder var der heller ikke noget at klage over, på trods af alle de rytter der var mødt frem, det hele var simpelthen et super professionelt arrangement. Hvis der skal være lidt kritik må det være deres hjemmeside, hvor det godt kunne være lidt svært at finde info omkring start, pris og andre småting. Alt i alt GODT GÅET VARDE!

(Foto: Varde cykel klub)

Det er jo genialt (første ture på min nye MTB)

Jeg har nu efter ca. 1,5 måned uden mountain bike fået min nye fully. Valget faldt som jeg før har skrevet om på en Cannondale Scalpel Carbon 2, som jeg valgte at købe ved min faste cykelhandler Per P Cykler i Snejbjerg. Der var desværre rimelig lang leveringstid på cyklen, men det endte med at den kom en uge før lovet, og det gjorde bestemt ikke noget! Slet ikke når det var op til en weekend med masser af godt vejr.


Førstehåndsindtryk

Cannodale ScalpelJeg tog ud for at hente cyklen i torsdags og jeg må sige at den er "fed"! Sort med lime grøn skrift og hvidt hist og her, den passer perfekt til mit design på min blog :-) Cykel var samlet instillet efter min mål, og jeg fik en god foklaring omkring cyklen, service'en mangler bestemt ikke noget hos Per P Cykler! Efter at have haft cyklen til at stå en dags tid, blev det tid til en prøve tur. Jeg kørte til Skelhøje ved Ikast hvor jeg næsten altid træner. Her har efterhånden kørt så meget at jeg hurtigt ville kunne mærke om den duer i forhold til min gamle hardtail. Jeg gik med en meget stor frygt for at blive skuffet. Jeg synes tit jeg bliver lidt skuffet når jeg køber noget nyt og bedre, i hvertifald i starten. Der skal tit meget til før man kan mærke en stor forskel på tingende. F. eks når man får en ny computer som i følge specifikationerne skulle køre dobbelt så hurtigt som den gamle, så virker det ikke sådan når man lige skifter over. men når man så kommer tilbage til den gamle, kan man godt mærke at den gamle køre langsomt.


Skelhøje

Vejret var perfekt, skoven var super tør og den indbød i den grad til noget race! Jeg valgt at løbe en times tid først for lige at blive varm, også skulle vidunderet afprøvet! Jeg har en fast runde jeg køre derude, en runde jeg har kørt i mange år efterhånden, så jeg ved præcis hvor lang tide det må tage at komme rundt for at det er en god tid. Jeg kørt ud på turen og jeg må sige at det kørte godt. Krakboksen er ret høj på cyklen hvilket resultere i at man ikke kan nå jorden når man sidder på sadlen, det var jeg lidt bange for ville blive et problem, men det tænkte jeg overhovedet ikke over da først jeg kom afsted. Cyklen kørte bare derudaf, og ujævnheder og rødder blev rimeligt godt udlignet af gaffel og dæmper.

Jeg har i de sidste på år kørt på en hardtail str. large, men da den til tider kunne føles lidt stor, valgt jeg at købe den nye i en str medium. Derfor skulle man lige vænne sig til at man sad noget mere op, hvilket også resulterede i et styrt på første runde. Men efter at have fundet sig til rette på den nye cykel, må det i den grad siges at være en succes. Jeg følte en helt anden kontrol over cyklen, de små skarpe sving jeg før har "bøvlet" med blev nu lige pludselig taget uden at tænke over der! Så jeg tror man skal være lidt skepsis når man hos sin cykelhandler som mest sælgere racercykler, får en størrelse at vide! Jeg fik at vide 2 forskellige steder at jeg skulle have en large, den ene lavede det efterfølgende om til medium efter at have talt med sin leverandør. Min oplevelse er at den hellere må være for lille, end for stor til XC. Hvis man primært skal bruge den til marathon kan det godt være at jeg ville vælge en large.

Hele runden var en sand fornøjelse i forhold til min gamle hardtail, Når man køre meget på rødder er det tit en kamp at holde fart i en hardtail, men bliver konstant bremset, på min fully "fløj" jeg bare henover. På de flade jævne stykker hvor en hardtail er at fortrække, følte jeg også at jeg kunne holde god fart i cyklen. Når det gik op af vare der ikke noget bobbing, men tilgengæld et super godt greb på bagdækket! og hvad så med mine omgangstider, det var her jeg skulle se om min udskiftning havde været noget værd. Det må jeg sige ja til, jeg plejer at køre en omgang på ca. 20 minutter, nu har jeg under 19 minutter! samtidigt følte jeg mig ikke så udmattet som når jeg havde kørt hardtail. På en hardtail skal man bruge benene til at fjedrer utroligt meget, derfor står man også op meget af tiden. På en fully skal man ikke tænke over det på samme måde, der kan man bruge sine kræfter på at komme fremad!

Momhøj

Om søndagen kunne jeg ikke lade være med at tage en tur til Momhøj, for at teste cyklen i et terræn der i den grad ligger op til en fully. Det er efterhånden 2 år siden jeg sidst har kørt i Momhøj så ruten sad ikke 100% i hukommelsen. Ruten i Momhøj er noget af det mest tekniske i Midtjylland, det er en kort rute på ca. 5 km som stort set kun er singletrack, med masser af rødder og bump. Her klarede cyklen sig endnu engang til fuld tilfredsstillelse! På ruten får gaffel og dæmper i den grad lov til at arbejde. Det er et helt andet overskud man kommer rundt med når man køre fully, alle de rødder og bumper der normalt tager en masse kræfter på en hardtail, blev mere eller mindre neutraliseret. også størrelsen på cyklen viste også sit værd på den meget tekniske rute, jeg kom helt anderledes rundt i svingende, end jeg har været vandt til fra min lidt større hardtail. Omgang tiderne tangerede min bedste tider, men blev kørt med en noget lavere puls. Men jeg er ret sikker på at det kan gøre noget hurtigere hvis jeg rigtig giver den gas!

Konklusion

Jeg må i den grad sige at "jomfruturen" gik op i en højre enhed, og ikke mindst den efterfølgende tur i Momhøj. Skal jeg konkludere noget omkring Hardtail vs Full suspension på baggrund af de to ture, så skal jeg aldrig køre hardtail mere. Jeg har synes ikke jeg oplevede nogle steder hvor jeg savnede min hardtail, så jeg må i den grad sige at jeg er glad for min investering :-D nu glæder jeg mig bare til at få mange flere tur i skoven på den, også at prøve nogle andre ruter.

 

Gadgets og design

iphone.jpg

Iphone

Jeg har altid været glad for gadgets, men det er meget sjældent at en gadget er perfekt, sådan er det jo med næsten med alt. En af de typer gadgets jeg har været meget interesseret i er mobiltelefoner, jeg har siden 1993 haft et utal af mobiltelefoner. Mærker som Motorola, Nokia, Sony Ericsson, HTC, Samsung har været i min varetægt. På det her område har det været meget svært at finde det perfekte produkt, men så dukkede Iphone op! jeg har efterhånden haft min Iphone i 1,5 år og jeg må sige at det er den mest perfekte telefon jeg har haft. Jeg ved at godt at de andre producenter efterhånden alle har lanceret en "Iphone killer", men de bygge næsten alle på idéer fra Iphone'en. Hver gang man læser en test af en telefon bliver den næsten altid sammenlignet med Iphone, så i min verden er Iphone'en en revolution. Hvis jeg skal nævne nogle mangler hos Iphonen er det kamera delen, den kunne godt være bedre.

 

macbook.png

Macbook

Efter at have fået en Iphone var min begejstring så stor at jeg også overvejede at få en Macbook. Det blev så en realitet ca. ½ år efter. jeg havde mange overvejelser hvad det angår, for jeg var tvunget til at køre Windows på den på grund af de værktøjer jeg bruger i forbindelse med mit arbejde (Visual Studio, MS SQl osv.), og i forbindelse med at køre Windows på en Mac er der nogle ting man skal lære at leve med (f.eks. er det ikke alle tegn der er rigtige på tastaturet). Efter at have fået min Macbook blev jeg blev endnu engang positiv overrasket, jeg valgt at installere Windows Vista 64 bit i Bootcamp (Noget Apple har lavet som gør det muligt at køre Windows på en Mac), i stedet for at køre det virtuelt i Mac OS. Det fungerede rigtigt godt, men selvfølgelig ikke uden problemer. Det største problem var at maskinen af og til gik kold, jeg fandt ud af at det skyldtes nogle driver problemer til grafikkortet. Efter megen søgning fandt jeg frem til en løsning, hvilket var at installere Nvidea's (Nvidea er grafikkortet i min Macbook) egen driver i stedet for den der kom via Bootcamp driverne, derefter skulle den moddes (man skulle ved hjælp af et lille værktøj ændre nogle indstillinger i driveren) lidt også var problemet væk. Men så virkede min netkort lige pludselig ikke. Jeg har siden hen installeret Windows 7, det var været en succes men nu er problemet kommet igen med at den går kold, heldigvis meget sjældent. Før Macbook har jeg haft Lenovo (IBM) som jeg altid har været rigtig godt tilfreds med, men jeg må sige at Macbook er lige lidt ekstra, mest på grund af designet som bare er super lækkert. jeg er ret sikker på at min næste laptop også bliver en Macbook.

Bang og Olufsen

Et andet mærke som bestemt også har formået at lave et super lækkert design er B&O. For 15 år siden kunne jeg ikke udstå deres produkter,men jeg må sige at de laver nogle lækre ting som på mange måder skiller sig ud! Det største problem med B&O er deres priser, for de koster desværre nogle helt urimelige priser set i forhold til deres konkurrenter. Det der gør B&O specielt i forhold til deres konkurrenter er den måde som de forskellige ting som fjernsyn, højttaler, stereo anlæg fungere sammen. Normalt når man skal se en film med surround sound på et ikke B&O set-up, så skal man have tændt for en surround forstærker, også skal man sidde med alle mulige fjernbetjeninger for at styre de forskellige endheder, det har for mig betydet at jeg næsten aldrig fik tændt for surround'en. På B&O tænder man bare for filmen og så finde fjernsynet ud af hvor mange højttaler der skal bruges, dvs. at man altid får den optimale lyd uden at skulle gøre noget for det. Typisk så har man ikke en B&O DVD, hardisk recorder, medie center osv. men så har B&O lavet mulighed har at sætte ir øje i forbindelse med hver indgang (scart, HDMI osv.) og hen til enheden, hvilket giver mulighed for at styre enheden fra andre producenter med en B&O fjernbetjening, man kan endda gemme alle enhederne væk, da de ikke mere behøver at være synlige for man kan fjernbetjene dem, det er da genialt! B&O's højttaler er et kapitel for sig selv, efter min mening spiller de fleste af deres højttaler super godt. det der skiller dem ud fra mange andre er at de bygger på et aktivt system, dvs. at forstærkeren er indbygget i højttaleren, og det giver nogle store fordele. Fordelene er bla. at man kan afstemme hver forstærker til hver enhed så de er 100% perfekt i forhold til den enkelte enhed. Man skal heller ikke trække lange højttaler kabler, men kan nøjes med at trække et line kabel som ikke kræver så høj kvalitet som et højttaler kabel, man kan desuden trække kablet fra højttaler til højttaler, som kan gør kabelføringen nemmere. Jeg synes at B&O har formået at lave nogle rigtig gode højtaler i alle klasser.

B&o.jpg 

B&O bliver tit skældt ud for at de ikke har alle mulige smart "feauters" som er standard på alle andre fjernsyn, men efter min mening er mange af de "feauters" ting som er helt unødvendige og tit alligevel ikke virker 100%. Mens B&O har valgt at forberede de fleste af deres produkter til at kunne blive opgraderet til den forkromede løsning. Man kan f.eks udvide med en projekter og x-antal højttaler så man kan vende lydbilledet. det betyder at man kan have sit fjernsyn i en retning og projekter i en anden, når man så skifter mellem dem, vender systemet selv lydbilledet så det passer til den valgte enhed. med Beolink kan man forbinde alle ens B&O produkter i hele huset, og trække på de forskellige kilder. Dvs. at man på fjernsynet i soveværelset kan bruge DVD, medie center eller andet som er tilsluttet i stuen, man kan også høre Radio eller CD på fjernsynet osv. B&O har også lavet mulighed for at man kan styrere lys og persienner med sin fjernbetjening, og det nyeste er at man kan får en enhed som gør det muligt at styrere det hele fra nettet, det giver bla. den mulighed at det kan styreres via en Iphone! Det er bare surt at priserne er så skyhøje. Apple er dyrt i forhold til deres konkurrenter ca. 25 - 50% dyre, men B&O er på nogen områder ca. 800% dyre! Jeg har desværre ikke selv råd til det helt store B&O setup.

 

Konklusion

En ting der kendetegner de gadgets jeg i dag sætter pris på er at design og funktioner går op i en højere enhed, det vigtigste er selvfølgelig at enheden kan udføre opgaven der er lavet til, men for at det hele går op i en højere enhed er designet det der gør det sidste. Det er nok den retning som tingende er ved at tage, nu skal det ikke bare være funktionelt, nu skal det også se godt ud. Det bedste eksempel er nok Apple som de sidste år har oplevet en succes ud over alle grænser, nu mangler vi bare at få B&O med på bølgen :-)

Så er der købt fully

Efter at have brugt det sidste stykke tid på at undersøge markedet for fully's har jeg nu bestilt en. Valget har bestemt ikke været nemt og måske heller ikke helt retfærdigt overfor alle producenter. Jeg har stort set været klar til at købe alle de modeller jeg omtaler i min forrige gennemgang af fully's, men er hele tiden blevet klogere. Jeg har undersøgt markedet og priserne grundigt, specielt hvad angår priser er det muligt at få lidt rabat, hvis man spørg efter det :-) Jeg har faktisk også haft en dialog med flere cykelhandler som aldrig er vendt tilbage med et endeligt tilbud, endda en som jeg har haft en længere dialog med og fået et tilbud, hvor efter jeg aflagde han et besøg, og fik specificeret hvad jeg ville have, hvorefter jeg aldrig hørte en lyd tilbage! Der må jo åbenbart være nogen der har kunder nok i den her tid.

Jeg har desværre kun prøvet 2 cykler i det her forløb, hvor af den ene kun var på asfalt. Det er lidt surt at man ikke kan prøve en tur i skoven, så man kan prøve det i det rette element. Begge cykler som jeg prøvede spillede ikke hvad angår justeringer, og det giver et dårligt indtryk. Den ene cykle var en Specialized, men gaflen som var en Fox var utrolig blød, og selvom det højest sandsynligt bare er et justerings spørgsmål, så efterlader det et dårligt indtryk. Pronghorn var den anden cykel jeg prøvede, modellen som jeg prøvede var udviklet til det Amerikanske marked, og på grund af noget patent på det marked, manglede den et led. Derudover var den utrolig blød, hvilket nok også er et justerings spørgsmål. Gaflen var jeg heller ikke specielt imporneret over (DT Swiss).

scalpel.jpg

Jeg ville rigtig gerne have købt en Pronghorn, og det er også den der har stået som andet valg heletiden, mens mit første valg er blevet skiftet rundt en del gange. Afgørelsen var meget konservartivt, og hvis jeg havde penge til skifte cykel lidt ofter, hvad jeg nok prøvet noget nyt. Men jeg valgte Cannondale Scalpel, det gjorde jeg på grund af at jeg har været rigtigt godt tilfreds med min Cannondale Hardtail og specielt Lefty gaflen! Derudover er Scalpel en Semi fully, som ikke har nogle led, men til gengæld fjerdre i selve rammen, det giver mindre vedligeholdelse, og jeg håber også på en stiver ramme. Der er desværre lang leveringstid på en Scalpel, så jeg får den først i slutningen af juni, så jeg håber at alt godt kommer til dem der venter :-)

Jeg har det lidt skidt med ikke at have valgt Pronghorn, for jeg synes at deres service er helt i top, de har givet sig tid til at hjælpe med at sammensætte et godt tilbud med nogle gode komponenter. Derudover tog Anders Juul en cykle med hjem som jeg kunne komme forbi og prøve, og gave mig i det hele taget nogle rigtige objektive svar, på de spørgsmål jeg havde til fully's generelt.

Valg af "fully" Mountain bike

Jeg har kørt mountain bike i nogle år efterhånden, men har altid kørt Hardtail (har kun stødabsorbering i forgaflen). Jeg har de sidste på år haft ondt i lænnen i forbindelse med længere træningstur og har derfor overvejet at købe en full suspension også kaldet fully (stødabsorbering både for og bag). Når jeg træner er det for at gi' den gas, så udstyret skal være til at køre hurtigt. Da jeg startede med at køre mountain bike fik jeg at vide at en fully kun var til hyggeture, derfor har en fully ikke rigtig været i min overvejelser, før jeg var på Demo tur med Pronghorn Racing (jeg prøvede desværre kun en meget kort tur på en Pronghorn den dag).

Generelt

Der er sket rigtig meget udvikling af de forskellige fully's, de er blevet lettere og stødabsorberingen er optimeret meget i forhold til ikke at miste for meget energi. Det helt store problem med fully's har været at de bobber, dvs. at meget af ens tråd "forsvinder" i bagaffjederingen, og det er bestemt ikke optimal når man gerne vil køre så stærkt som muligt. Det har de forskellige producenter så prøvet at reducere på forskellige måde, og det kan du læse mere om i de forskellige omtaler af fully's nedenfor. Man kan på næsten alle fully's låse dæmperen så man undgår bobbing, på de fleste fully's er det en manuel proces, men på nogle har man lavet det mere eller mindre automatisk. Mine erfaringer med at skulle låse en forgaffel er meget dårlig, for jeg glemmer altid at få den låst op igen, det er først når jeg på et tidspunkt har undret mig længe nok over at cyklen køre mærkeligt, at jeg opdager det. Der er jeg også bange for bliver tilfældet med dæmperen, derfor vil jeg prøve at gå efter et system med noget automatik, el. lignende.

Fordelene ved en fully er at den tager mange af de stød, man får i ryggen når man køre mountain bike. De har bedre greb da de ikke "hopper og danser" som en hardtail. Specielt når det går ned af bakke, føler man at man har meget mere kontrol over cyklen, det gør det også muligt at sidde ned på nedkørsler og restituere, hvor man på en hardtail er nødtil at står op for at fjedre. Ulemperne er energi tab, mere vedligeholdelse og en dyre pris. 

Jeg har haft en forholdsvis god hardtail af mærket Cannondale, en cykel som jeg har været rigtig glad for. Den har jeg vundet løb på, kørt flere 24 timer løb, kørt marathon og meget mere. Jeg vil derfor også stille store krav til min kommenede cykel. Jeg går meget op i at mit udstyr spiller 100%, og det gør bestemt ikke mit valg nemmere. Jeg har lagt mig fast i en prisgruppe omkring de kr. 25 - 30.000,- Det svare nogenlunde til hvad min gamle cykel havde kostet. Det helt store problem når man skal ud og købe mountain bike, er at man ikke rigtig kan få lov at prøve dem i skoven. Det er i skoven at man kan mærke hvad den kan og ikke kan. Pronhorn har som den eneste producent haft en masse demo cykler man har kunnet låne et par dage, men det er de desværre ved at lukke ned for. Derfor bliver man nød til at læse diverse tests, blogs og artikler for at finde den rigtige cykel. Der er en tendens til at man vælger samme mærke, når man skal have nyt udstyr, og jeg har også stadig et "godt øje" til Cannondale.

Pronghorn VO2 Carbon 1.3pronghorn.jpg

Efter jeg sidste efterår var med på Pronghorns demo tur, har jeg næsten været sikker på at jeg ville have en Pronghorn fully. Pronghorn har kigget på de nogen af de bedste i branchen, i forbindelse med udvikling af deres mountain bikes, de har så brugt noget af idéen fra Specialized's meget specielle dæmpning, og derefter gjort det mere simplet. De har udviklet deres eget patent, som de har kaldt A.P.L.S (Antil loss power system), det er en speciel konstruktion af bagrammen som nedsætter bobbing. Dvs. at når der er meget træk på kæden låser den bagerest affjerdering så cyklen ikke bobber, bobbing opleves specielt når man træder hårdt i pedalerne op af bakker. Pronghorn er Danmarks eneste full suspension mountain bike producent og de ligger i Silkeborg. Man kan tydeligt kende en Pronghorn fra andre Mountain bikes, da deres system har givet et ret specielt design, hvor de som den eneste producent har valgt at sætte dæmperen over toprøret, jeg synes personligt at den er smart.

Det der fik mig til at tvivle på om jeg skulle have en Pronghorn, var at der florere nogle rygter omkring at deres cykler går let i stykker og at firmaet er at gå konkurs. Det gjorde mig urolig, for jeg vil gerne have at firmaet skulle være der, i tilfælde af at jeg skal bruge min garanti, som i øvrigt er 99 år. Jeg har efter noget reasearch fundet frem til at Pronghorn ikke lige umildbart er ved at lukke og at deres cykler er ekstrem holdbare. Det Carbon som de bruger til fremstilling af deres rammer er blevet testet og har fået topkaraktere på et uafhænigt test center i Holland!

Inden jeg fik afkræftet rygterne omkring Pronghorn, havde jeg så undersøgt markede grundigt for alternativer, og jeg må sige at i den prisklasse jeg ligger i, der er mange super lækre cykler. Pronghorn er unik i sin konstruktion, de har ikke bare brugt en standard ramme som andre fabrikanter, Nej de har designet deres helt egen ramme, som skulle øge effektiviteten.
Læs mere om cyklen her

Tilføjet den 22. juni 2010:
Det ser ud til at det alligevel ikke går for godt for Pronghorn, der er ikke kommet noget officiel ud, men en af deres sælger (Anders Juul) oplyser følgende på sin hjemmeside:
Pronghorn er ikke ved at lukke. Der arbejdes lige nu på højtryk for at lave en ny konstallation som kan køre Pronghorn videre! 
Men den første udmelding fra Anders lød på at de var ved at lukke. Så hvis man køber en pronghorn pt. bør man kunne købe den til en meget reduceret pris. Men vær opmærksom på at den nok er uden garanti.

Specialized Epicspecialized.jpg

Med udgangspunnkt i Pronghorn, var det jo nærliggende at kigge på Specialized, som jo havde inspireret Pronghorn til deres cykel. Jeg havde kig på Specialized Epic som er en meget anderledes fully i forhold til de fleste andre. Det der skiller den ud fra mængden er deres bagdæmper, den er delt i 2, Et design som de har valgt at kalde "Brain". Idéen er at dæmperen er låst indtil den møder en ujevhed, så låser den op. Det er en genial idé, men det betyder også at cyklen er rimelig dyr, og desværre også lidt tungere end andre i samme prisklasse. På de dyre modeller (40.000 +) er der også brain i forgaflen og det tiltaler mig helt vildt. Problemet er bare at jeg ikke har 40.000 til en mountain bike. Epic'en får generelt rigtig gode anmeldelser i diverse test's, men det er somregel også de dyre modeller de tester (med "brain" for og bag). modellen der ligger omkring de 30.000 vejer næsten 12 kg og har noget middel udstyr. Så er der godt nok mange der siger at det skal man ikke tænke på, for den specielle konstruktion gør at den bare køre som en drøm. Mange af delene på cyklen er Specializeds egne, eller også er de specielt sammen sat, det er ret cool hvis ellers det er gjort for at optimere cykel, og ikke af økonomiske årsager. Krankboksen er integreret i rammen og det skulle være at fortrække for et bedre tråd.
Læs mere om cyklen her

Canyon Lux 9canyon.jpg

Canyon er en Tysk cykelproducent som man ikke kan komme udenom, de laver gode cykler med udstyr af bedste kvalitet. Jeg havde kig på deres model som hedder Lux, en cykel med noget af det bedste udstyr, der er bestemt ikke sparet hvad det angår, og alligevel en cykel til under 30.000! Canyon får også ok anmeldelser specielt for det gode udstyr! Men nu er udstyret jo ikke alt, det er rammen der giver cyklen sjæl. Canyon har ikke noget fancy låse system, her er man tvunget til at låse dæmperen, hvis man skal låse noget, og der er desværre ikke remote lockout til dæmperen (så den kan låses med en knap på styret). Det trække ned i min verden, men udstyret frister rigtig meget. Cyklen er også den lettest i sin klasse, den vejer 9,5 kg, hvilket må siges at være let for en fully. Canyon er et postordre firma, dvs. at deres cykler ikke kan købe hos cykelhandler, de kan kun bestilles over nettet. De har så et kontor i Randeres hvor man skulle kunne prøve udvalgt modeller. Canyon havde nogle leveringsproblemer i 2009 som har givet dem en del dårlig omtale, men i følge dem selv skulle det være løst nu.

Scott Sparks 10scott.jpg

Scott Sparks får rigtig gode anmeldelser rundt omkring, og har også et pænt udstyrs niveau til prisen. Scott har valgt at lave et manuelt remote låse system, hvor det er muligt at låse det halvt og helt, man kan enda låse både dæmper og gaffel med et tryk, rigtigt godt tænkt! Scott har valgt at at have en større vandring på deres dæmper og gaffel (120 mm hvor de fleste andre har 100 mm). Det vil give noget mere komfort når den er låst helt op, men alting har en pris, så det vil også betyde mistet energi. Scott laver nogle af de letteste rammer, men på grund af udstyret ikke helt er på højde med Canyon i samme prisklasse, er cyklen alligevel næsten 1 kg tungere. Scott er en rigtig populær cykel i Danmark. Jeg er lidt bange for at vælge en Scott på grund af den lange vandring, jeg er bange for at den bliver for blød til mig.
Læs mere om cyklen her

Cannondale Scalpel 2scalpel.jpg

Cannondale Scalpe er den sidste cykel jeg har haft i "kikkerten", det var sådan set den første jeg havde kig på, men den var ekstrem dyr. Cannondale har i 2010 valgt at lave deres prispolitik om, og det har betydet billigere priser på mellemklasse modellerne. Jeg har kørt Cannondale de sidste 3 år og har været rigtig godt tlfreds. Cannondale Scalpel skiller sig ud fra mængden på flere punkter, deres forgaffel er en "mono gaffel" kaldet Lefty, den gaffel har jeg kørt med i de sidste 2 år på min hardtail og det har jeg været rigtig godt tilfreds med. Der ud over har den ikke nogen "links" Dvs. bagrammen ikke er samlet i led som kan bøje. Cannondale har valgt at lave en konstruktion hvor affjederingen forgår direkte i carbonen! Det betyder bla. at der ikke er en masse vedligeholdelse af led. Cannondale får meget ros for deres Scalpel i de fleste test, og forgaflen bliver tit omtalt som den verdens bedste gaffel. Cannondale har også valgt at integrere kranksættet i rammen lige som Specialized. Derudover var det en Scalpel som Jacob Fuglsang blev verdensmester på i 2007!
Læs mere om cyklen her

Konklusion

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal vælge, for det er alle rigtig gode cykler! Men lige nu hælder jeg mest til Cannondale, det bunder i at jeg har været yderst tilfreds med min gamle Cannondale. Jeg har den sidste måned prøvet en Pronghorn og en Specialized og jeg er specielt lidt skuffet over gaflerne (Fox og DT Swiss) som har været på dem. Derudover tiltaler det mig også mere og mere at der ikke er nogle links der skal vedligholdelse på cyklen. Scalpel'en skulle også være lidt mere stiv end de andre. Der går tilgengæld rygter om at rammen har tendens til at gå i stykker på grund af den specielle konstruktion. Jeg har prøvet en tur på en Pronghorn som jeg oplevede rimelig blød, det kan være fordi at den ikke var rigtig indstillet til mig. Jeg har efterfølgende fået henvendelser om at den nok ikke har været rigtigt indstillet, så det kan være at jeg skal forbi Silkeborg og se om jeg kan prøve en tur på en igen.

Jeg skal nok færdig gøre min konklusion når jeg har truffet mit endelige valg, skrive endelig hvis i har erfaringer eller andre kommentare!

Cecilie tager 2. klasse igen

Vi har valgt at lade vores ældste datter Cecilie gå en klasse om, det har været en TegningMEGET svær beslutning som vi på ingen måde har fortrudt!

 

Børnehaven

Allerede da de i børnehaven skulle "indstilles" til skolen, talte pædagogerne om at Cecilie ikke var moden nok endnu til at komme i skole. Det blev vi selvfølgelig meget kede af at høre, for det ville så betyde, at hun ikke skulle starte i skole sammen med alle hendes kammerater. Børnehaven lavede nogle tests på hende frem til at skolen startede, og det endte med at de mente at hun nok alligevel var moden nok.

0. klasse

Hun startede i 0. klasse, da vi var til den første forældresamtale på skolen, nævnte hendes lære at vi burde overveje at lade Cecilie går 0. klasse om. Det var ikke lige det vi gerne ville høre igen. Vi blev enige med hendes klasselære om at se tiden an, og da de skulle i 1. klasse mente hendes lære at det nok skulle gå. Men at hun nok skulle fortælle Cecilies ny klasselære om problemet, så hun kunne være ekstra opmærksom på hende.

1. klasse

Cecilie startede i 1. klasse og fik en ny klasselære, hun skulle arbejde hårdt for at følge med, og hun havde meget svært ved det. Til forældresamtalen blev der "heldigvis" ikke nævnt noget om at hun skulle gå om, og da vi spurgte til det, sagde hendes nye klasselære at de ikke lod nogen gå om med mindre de havde sociale problemer. Vi var glade for at det med at gå nu ikke var aktuelt mere.

2. klasse

Da Cecilie startede i 2. klasse skulle hun have ny klasselære igen, da hende nuværende klasselære stoppede på skolen. I 2. klasse skulle Cecilie arbejde ekstra hårdt for at følge med, hun fik også en del specialeundervisning. til forældresamtalen i 2. klasse fik vi så meldingen igen, vi synes at Cecilie skal gå 2. klasse om! Denne gang blev der presset på fra hendes lære side, hun var ny på skolen, men havde haft gode erfaringer med at lade elever gå en klassetrin om, fra det sted hun havde været før. det var bestem ikke nogen let beslutning, og hvad ville Cecilie sige til det?

Det at gå om

Det at lade en elev gå et klassetrin om, i klassetrin der lå over 0. klasse var på skolen ikke rigtigt praktiseret før, derfor ville Cecilie blive lidt et enestående tilfælde, det gjorde ikke beslutningen nemmere. Jeg støvsugede nettet for information omkring det her emne, men jeg synes ikke at der var mange, der havde skrevet om deres erfaringer med at lade en elev gå et klassetrin om.

Cecilie har altid været glad for at gå i skole, men hun har ikke altid haft lige nemt ved at komme med i fællesskabet. Det var dog blevet bedre og bedre igennem årene. Det var faktisk blevet helt godt til sidst, og det gjorde ikke beslutningen nemmere. Hendes klasselære mente at hvis vi besluttede at hun skulle gå om, skule hun rykke ned så hurtigt som muligt. Grunden til det, var at der på det tidspunkt var ca. 3 måneder til sommerferien, og det bedste var at hun kunne falde til i den nye klasse inden sommerferien. Så skulle vi ikke bruge vores sommerferie til at bekymre os omkring det.

Konsekvenser

Ikke nok med at hun skulle gå en klasse om på skolen, så skulle hun også flytte afdeling på hendes FSO. I forbindelse med at hun var halvt igennem 2. klasse, skulle de nemlig "rykke op" i en anden afdeling. Men da vi havde meget fokus på at hun skulle være sammen med hendes nye klasse på FSO og til fritidsaktiviteter, så skulle hun også rykke tilbage til den afdeling hun lige var flyttet fra. Hendes FSO havde ikke erfaringer med lignende situationer, men de var meget imødekommende. Også til gymnastik ville hun komme til at "gå om", alt er inddelt efter klasse trin, så det er en ret omfattende beslutning. Vi havde en masse kommunikation med hende klasselære som var yderst behjælpsom i forbindelse med den svære beslutning. Hun forslog blandt andet at Cecilie kunne prøve at komme i "praktik" i 1. klasse, så vi kunne finde ud af hvordan hun passede ind.

Efter lange overvejelser kom vi frem til at hun skulle prøve at komme i praktik i 1.klasse, Cecilie viste stadig ikke at hun måske skulle rykke ned. Det gik super godt med det "praktik" ophold, det forgik ved at hun sammen med hendes klasselære besøgte en af 1. klasserne, og Cecilie deltog i undervisningen på lige fod med de andre elever. Eleverne fra den klasse hun var i praktik i var meget interesseret i Cecilie og hun havde en rigtig god oplevelse! På baggrund af dette traf vi så den endelige beslutning, Cecilie skulle tage 2. klasse om!

Fortælle Cecilie "nyheden"

Cecilie fik det at vide en søndag morgen, så vi havde en hel dag hvor vi alle kunne tale om det. Da vi fortalte Cecilie hvad der skulle ske, valgt vi at fortælle hende det på en så positiv måde som muligt, dvs. at vi fremhævede alle de positive ting som f.eks. nu vil det hele blive nemmere, hun ville få en masse ny venner, men havde selvfølgelig stadig de gamle. Cecilie modtog det rigtig flot, og blev slet ikke ked af det, som vi nok havde forventet. Det var en kæmpe lettelse! Nu skulle vi så have informeret alle fra hendes eksisterende klasse om hvad vi havde besluttet. Det var også lidt vemodigt for os at skule sige "farvel" til de andre forældre, for alle os forældre var efterhånden blevet rigtig gode venner, der havde været rigtig mange gode arrangementer, der havde gjort at vi alle havde fået et rigtig godt sammenhold.

Afsked med den gamle klasse
Vi sendte en e-mail rundt til alle forældre i klassen, for at fortælle om hvad der skulle ske og samtidig sige farvel. Det gave mange e-mails retur med en masse medfølelse og rigtig pæne ord. Vi havde planlagt sammen med hendes klasselære at hun skulle starte i den nye klasse midt på ugen, så ville hun havde et par dage i den gamle klasse til at få sagt ordentligt farvel.                     

Konklusion

Det gik 100% smertefrit for Cecilie at skifte klasse, hun blev simpelthen så godt modtaget i den nye klasse! Det er også som om at hun generelt er blevet mere glad i hverdagen. Vi tror at det er fordi at hun nu lige pludselig har fået mere overskud, da hun nu ikke skal bruge så mange kræfter på at følge med i det faglige.

Vi må sige at hendes gamle hendes klasselære har gjort et rigtigt godt stykke arbejde med at få Cecilie flyttet, det er gået meget bedre end vi havde turde håbe! Også alle andre som forældre i den gamle klasse har været en stor hjælp, Cecilies FSO har gjort meget for at Cecilie skulle falde godt til i hendes gamle afdeling igen. Det er simpelthen fantastisk når sådanne ting kan lade sig gøre på sådan en smertefrit måde! Der er efterhånden ved at være 3 uger siden at Cecilie er blevet flyttet, og vi har på ingen måde fortrudt vores beslutning!