Polar har verdens bedste service

Polar

Der har været meget stille i lang tid her på bloggen, men en særdeles god oplevelse har fået mig


Min faste træningspartner de sidste 8 år har været mine Polar ure. Jeg startede med S 625X som blev opgraderet til RS 800 som igen blev opgraderet til RS 800CX. En af mine motivations faktorer ved at træne, har været at logge data for mine træningspas. Derfor har jeg stort set alle mine træningspas i Polar ProTrainer og kan derfor nemt se, hvor mange km jeg har løbet, cyklet osv. siden jeg startede med at bruge Polar. ud af "starthullerne" igen.

Der er jo desværre ikke noget som holder evigt, og det er her at Polars service kommer ind i billeder. Jeg bruger mit ur mange gange i ugen og hvis ikke det virker, kommer jeg ikke ud og træne. Derfor er det super vigtigt, at hvis mit ur skal repareres, så skal det gå stærkt! Polar har den rigtig fede ordning, at hvis man har problemer med sit "hardware", så kontakter man bare Polar Danmark direkte.

Efter et par års intensiv brug af mit pulsbælte, virkede det ikke optimalt mere. Jeg havde ligeledes haft problemer med at tænde min G3 GPS sensor, og på selve uret var den røde knap heller ikke helt god mere, derudover var der nogle andre små ting (Jeg havde samlet lidt sammen). Jeg sendte derfor mit ur til Polar om mandagen og om torsdagen havde jeg det hele retur. Uret var repareret, pulsbæltet var ombyttet til nyt og det samme var G3 GPS'en som endda var blevet opgraderet til den nye G5 GPS! Det kalder jeg super service og det er rigtig meget værd i min "verden".

Jeg købte før jul en ny iPhone 4S, den havde en peridisk fejl, jeg klagede til Telenor hvor jeg havde købt den og fik at vide at den skulle sendes ind. Det blev den så første gang hvor de ikke kunne finde fejlen og nu er den så inde igen og videresendt til producenten. Jeg har nu skulle undvære den i 2 uger og der er stadig lange udsigter… Det har jeg aldrig oplevet med polar, og det er vel ca. 5 gang jeg har haft noget over ved dem.

Til sidste en tilståelse, jeg er begyndt at flirte med en af konkurrenterne til Polar. Jeg har købt en Garmin Edge 800, grunden er at Polar desværre ikke har noget hardware med navigation. Jeg vil forsøge at få skrevet en anmeldelse inden for den nærmeste fremtid.

2 kommentarer til “Polar har verdens bedste service”

  1. Gravatar of Claus Hingebjerg
    Claus Hingebjerg
    Indsendt den 18. februar 2012 kl. 19:47:55

    Så må du hellere få dig en Polar telefon næste gang... eller... Nåh nej...

  2. Gravatar of Peter Nørregaard Rasmussen
    Peter Nørregaard Rasmussen
    Indsendt den 18. februar 2012 kl. 21:23:05

    Hej Claus
    Det var nu mere for at fortælle at god og hurtig service ikke er en selvfølge ;-)

    /Peter

Skriv en kommentar

9 + 6 =