Valg af "fully" Mountain bike

Jeg har kørt mountain bike i nogle år efterhånden, men har altid kørt Hardtail (har kun stødabsorbering i forgaflen). Jeg har de sidste på år haft ondt i lænnen i forbindelse med længere træningstur og har derfor overvejet at købe en full suspension også kaldet fully (stødabsorbering både for og bag). Når jeg træner er det for at gi' den gas, så udstyret skal være til at køre hurtigt. Da jeg startede med at køre mountain bike fik jeg at vide at en fully kun var til hyggeture, derfor har en fully ikke rigtig været i min overvejelser, før jeg var på Demo tur med Pronghorn Racing (jeg prøvede desværre kun en meget kort tur på en Pronghorn den dag).

Generelt

Der er sket rigtig meget udvikling af de forskellige fully's, de er blevet lettere og stødabsorberingen er optimeret meget i forhold til ikke at miste for meget energi. Det helt store problem med fully's har været at de bobber, dvs. at meget af ens tråd "forsvinder" i bagaffjederingen, og det er bestemt ikke optimal når man gerne vil køre så stærkt som muligt. Det har de forskellige producenter så prøvet at reducere på forskellige måde, og det kan du læse mere om i de forskellige omtaler af fully's nedenfor. Man kan på næsten alle fully's låse dæmperen så man undgår bobbing, på de fleste fully's er det en manuel proces, men på nogle har man lavet det mere eller mindre automatisk. Mine erfaringer med at skulle låse en forgaffel er meget dårlig, for jeg glemmer altid at få den låst op igen, det er først når jeg på et tidspunkt har undret mig længe nok over at cyklen køre mærkeligt, at jeg opdager det. Der er jeg også bange for bliver tilfældet med dæmperen, derfor vil jeg prøve at gå efter et system med noget automatik, el. lignende.

Fordelene ved en fully er at den tager mange af de stød, man får i ryggen når man køre mountain bike. De har bedre greb da de ikke "hopper og danser" som en hardtail. Specielt når det går ned af bakke, føler man at man har meget mere kontrol over cyklen, det gør det også muligt at sidde ned på nedkørsler og restituere, hvor man på en hardtail er nødtil at står op for at fjedre. Ulemperne er energi tab, mere vedligeholdelse og en dyre pris. 

Jeg har haft en forholdsvis god hardtail af mærket Cannondale, en cykel som jeg har været rigtig glad for. Den har jeg vundet løb på, kørt flere 24 timer løb, kørt marathon og meget mere. Jeg vil derfor også stille store krav til min kommenede cykel. Jeg går meget op i at mit udstyr spiller 100%, og det gør bestemt ikke mit valg nemmere. Jeg har lagt mig fast i en prisgruppe omkring de kr. 25 - 30.000,- Det svare nogenlunde til hvad min gamle cykel havde kostet. Det helt store problem når man skal ud og købe mountain bike, er at man ikke rigtig kan få lov at prøve dem i skoven. Det er i skoven at man kan mærke hvad den kan og ikke kan. Pronhorn har som den eneste producent haft en masse demo cykler man har kunnet låne et par dage, men det er de desværre ved at lukke ned for. Derfor bliver man nød til at læse diverse tests, blogs og artikler for at finde den rigtige cykel. Der er en tendens til at man vælger samme mærke, når man skal have nyt udstyr, og jeg har også stadig et "godt øje" til Cannondale.

Pronghorn VO2 Carbon 1.3pronghorn.jpg

Efter jeg sidste efterår var med på Pronghorns demo tur, har jeg næsten været sikker på at jeg ville have en Pronghorn fully. Pronghorn har kigget på de nogen af de bedste i branchen, i forbindelse med udvikling af deres mountain bikes, de har så brugt noget af idéen fra Specialized's meget specielle dæmpning, og derefter gjort det mere simplet. De har udviklet deres eget patent, som de har kaldt A.P.L.S (Antil loss power system), det er en speciel konstruktion af bagrammen som nedsætter bobbing. Dvs. at når der er meget træk på kæden låser den bagerest affjerdering så cyklen ikke bobber, bobbing opleves specielt når man træder hårdt i pedalerne op af bakker. Pronghorn er Danmarks eneste full suspension mountain bike producent og de ligger i Silkeborg. Man kan tydeligt kende en Pronghorn fra andre Mountain bikes, da deres system har givet et ret specielt design, hvor de som den eneste producent har valgt at sætte dæmperen over toprøret, jeg synes personligt at den er smart.

Det der fik mig til at tvivle på om jeg skulle have en Pronghorn, var at der florere nogle rygter omkring at deres cykler går let i stykker og at firmaet er at gå konkurs. Det gjorde mig urolig, for jeg vil gerne have at firmaet skulle være der, i tilfælde af at jeg skal bruge min garanti, som i øvrigt er 99 år. Jeg har efter noget reasearch fundet frem til at Pronghorn ikke lige umildbart er ved at lukke og at deres cykler er ekstrem holdbare. Det Carbon som de bruger til fremstilling af deres rammer er blevet testet og har fået topkaraktere på et uafhænigt test center i Holland!

Inden jeg fik afkræftet rygterne omkring Pronghorn, havde jeg så undersøgt markede grundigt for alternativer, og jeg må sige at i den prisklasse jeg ligger i, der er mange super lækre cykler. Pronghorn er unik i sin konstruktion, de har ikke bare brugt en standard ramme som andre fabrikanter, Nej de har designet deres helt egen ramme, som skulle øge effektiviteten.
Læs mere om cyklen her

Tilføjet den 22. juni 2010:
Det ser ud til at det alligevel ikke går for godt for Pronghorn, der er ikke kommet noget officiel ud, men en af deres sælger (Anders Juul) oplyser følgende på sin hjemmeside:
Pronghorn er ikke ved at lukke. Der arbejdes lige nu på højtryk for at lave en ny konstallation som kan køre Pronghorn videre! 
Men den første udmelding fra Anders lød på at de var ved at lukke. Så hvis man køber en pronghorn pt. bør man kunne købe den til en meget reduceret pris. Men vær opmærksom på at den nok er uden garanti.

Specialized Epicspecialized.jpg

Med udgangspunnkt i Pronghorn, var det jo nærliggende at kigge på Specialized, som jo havde inspireret Pronghorn til deres cykel. Jeg havde kig på Specialized Epic som er en meget anderledes fully i forhold til de fleste andre. Det der skiller den ud fra mængden er deres bagdæmper, den er delt i 2, Et design som de har valgt at kalde "Brain". Idéen er at dæmperen er låst indtil den møder en ujevhed, så låser den op. Det er en genial idé, men det betyder også at cyklen er rimelig dyr, og desværre også lidt tungere end andre i samme prisklasse. På de dyre modeller (40.000 +) er der også brain i forgaflen og det tiltaler mig helt vildt. Problemet er bare at jeg ikke har 40.000 til en mountain bike. Epic'en får generelt rigtig gode anmeldelser i diverse test's, men det er somregel også de dyre modeller de tester (med "brain" for og bag). modellen der ligger omkring de 30.000 vejer næsten 12 kg og har noget middel udstyr. Så er der godt nok mange der siger at det skal man ikke tænke på, for den specielle konstruktion gør at den bare køre som en drøm. Mange af delene på cyklen er Specializeds egne, eller også er de specielt sammen sat, det er ret cool hvis ellers det er gjort for at optimere cykel, og ikke af økonomiske årsager. Krankboksen er integreret i rammen og det skulle være at fortrække for et bedre tråd.
Læs mere om cyklen her

Canyon Lux 9canyon.jpg

Canyon er en Tysk cykelproducent som man ikke kan komme udenom, de laver gode cykler med udstyr af bedste kvalitet. Jeg havde kig på deres model som hedder Lux, en cykel med noget af det bedste udstyr, der er bestemt ikke sparet hvad det angår, og alligevel en cykel til under 30.000! Canyon får også ok anmeldelser specielt for det gode udstyr! Men nu er udstyret jo ikke alt, det er rammen der giver cyklen sjæl. Canyon har ikke noget fancy låse system, her er man tvunget til at låse dæmperen, hvis man skal låse noget, og der er desværre ikke remote lockout til dæmperen (så den kan låses med en knap på styret). Det trække ned i min verden, men udstyret frister rigtig meget. Cyklen er også den lettest i sin klasse, den vejer 9,5 kg, hvilket må siges at være let for en fully. Canyon er et postordre firma, dvs. at deres cykler ikke kan købe hos cykelhandler, de kan kun bestilles over nettet. De har så et kontor i Randeres hvor man skulle kunne prøve udvalgt modeller. Canyon havde nogle leveringsproblemer i 2009 som har givet dem en del dårlig omtale, men i følge dem selv skulle det være løst nu.

Scott Sparks 10scott.jpg

Scott Sparks får rigtig gode anmeldelser rundt omkring, og har også et pænt udstyrs niveau til prisen. Scott har valgt at lave et manuelt remote låse system, hvor det er muligt at låse det halvt og helt, man kan enda låse både dæmper og gaffel med et tryk, rigtigt godt tænkt! Scott har valgt at at have en større vandring på deres dæmper og gaffel (120 mm hvor de fleste andre har 100 mm). Det vil give noget mere komfort når den er låst helt op, men alting har en pris, så det vil også betyde mistet energi. Scott laver nogle af de letteste rammer, men på grund af udstyret ikke helt er på højde med Canyon i samme prisklasse, er cyklen alligevel næsten 1 kg tungere. Scott er en rigtig populær cykel i Danmark. Jeg er lidt bange for at vælge en Scott på grund af den lange vandring, jeg er bange for at den bliver for blød til mig.
Læs mere om cyklen her

Cannondale Scalpel 2scalpel.jpg

Cannondale Scalpe er den sidste cykel jeg har haft i "kikkerten", det var sådan set den første jeg havde kig på, men den var ekstrem dyr. Cannondale har i 2010 valgt at lave deres prispolitik om, og det har betydet billigere priser på mellemklasse modellerne. Jeg har kørt Cannondale de sidste 3 år og har været rigtig godt tlfreds. Cannondale Scalpel skiller sig ud fra mængden på flere punkter, deres forgaffel er en "mono gaffel" kaldet Lefty, den gaffel har jeg kørt med i de sidste 2 år på min hardtail og det har jeg været rigtig godt tilfreds med. Der ud over har den ikke nogen "links" Dvs. bagrammen ikke er samlet i led som kan bøje. Cannondale har valgt at lave en konstruktion hvor affjederingen forgår direkte i carbonen! Det betyder bla. at der ikke er en masse vedligeholdelse af led. Cannondale får meget ros for deres Scalpel i de fleste test, og forgaflen bliver tit omtalt som den verdens bedste gaffel. Cannondale har også valgt at integrere kranksættet i rammen lige som Specialized. Derudover var det en Scalpel som Jacob Fuglsang blev verdensmester på i 2007!
Læs mere om cyklen her

Konklusion

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal vælge, for det er alle rigtig gode cykler! Men lige nu hælder jeg mest til Cannondale, det bunder i at jeg har været yderst tilfreds med min gamle Cannondale. Jeg har den sidste måned prøvet en Pronghorn og en Specialized og jeg er specielt lidt skuffet over gaflerne (Fox og DT Swiss) som har været på dem. Derudover tiltaler det mig også mere og mere at der ikke er nogle links der skal vedligholdelse på cyklen. Scalpel'en skulle også være lidt mere stiv end de andre. Der går tilgengæld rygter om at rammen har tendens til at gå i stykker på grund af den specielle konstruktion. Jeg har prøvet en tur på en Pronghorn som jeg oplevede rimelig blød, det kan være fordi at den ikke var rigtig indstillet til mig. Jeg har efterfølgende fået henvendelser om at den nok ikke har været rigtigt indstillet, så det kan være at jeg skal forbi Silkeborg og se om jeg kan prøve en tur på en igen.

Jeg skal nok færdig gøre min konklusion når jeg har truffet mit endelige valg, skrive endelig hvis i har erfaringer eller andre kommentare!

15 kommentarer til “Valg af "fully" Mountain bike”

  1. Gravatar of Thomas
    Thomas
    Indsendt den 16. maj 2010 kl. 17:11:56

    Hej Fin lille tekst

    Jeg er ikke enig når du siger pronghorn er blød, jeg oplever den som den mest stive fully på markedet pt. Har testet alle nævnte cykler i din tekst..

    Mon ikke den har været sat forkert op til dig..

  2. Gravatar of Peter Nørregaard Rasmussen
    Peter Nørregaard Rasmussen
    Indsendt den 16. maj 2010 kl. 17:55:24

    Hej Thomas
    Tak for din kommentar!
    Kan det evt. også have noget at gøre med hvilken dæmper der er brugt i setup'et?
    Det kunne godt være at jeg skulle overveje at prøve en tur på en igen, jeg vil rigtig gerne støtte det Danske initiativ.

  3. Gravatar of Christian K
    Christian K
    Indsendt den 22. maj 2010 kl. 08:23:30

    Mht. de cykler som du har listet op vil jeg lige nævne et par ting fra diverse tests i tyske blade. Scott har et lidt "blødt" stel, dvs. måske ikke lige sagen hvis man hører til den tunger kategori kører, til gengæld får de meget ros for deres remote lockout ved styret. Canyon Lux skulle ikke have verdens bedste bagdæmper system, det skal vist sættes ret hårdt op for at virke godt. Spcialized Epic, godt men lidt tungt med mindre man kommer op i top modellerne som du også selv skriver.

    Andre cykler som man kunne overveje:
    Merida 96, får rigtig gode anmeldelser som XC cykel, men ikke ret udbredt i DK.
    Trek et eller andet, de har vist også nogle gode nogen.
    Giant Anthem, de får altid ros for deres bag affjedring.

  4. Gravatar of Thomas
    Thomas
    Indsendt den 22. maj 2010 kl. 08:55:18

    Du skal helt sikkert prøve en tur mere på pronghornen, og få dem til at hjælpe dig med at sætte den op.
    Opsætnigen siger alt efter min vurdering, er cyklen ikke sat rigtigt op til netop dig er det ikke sikkert du får en god tur på cyklen, Det gælder iøvrigt hvilken som helst cykel.

  5. Gravatar of Eivind
    Eivind
    Indsendt den 11. juni 2010 kl. 21:35:25

    Hvad med en Scott Genius ?

    mvh

    Eivind
    (fin artikkel)

  6. Gravatar of Peter Nørregaard Rasmussen
    Peter Nørregaard Rasmussen
    Indsendt den 11. juni 2010 kl. 22:43:06

    Hej Eivind
    Tak for din kommentar. Jeg har primært kigget efter en MTB til XC, det er min opfattelse at Genius er mere til Trail som marathon osv.

    /Peter

  7. Gravatar of Knud
    Knud
    Indsendt den 7. september 2010 kl. 15:25:37

    Hej Peter,
    Har du fået købt din fully og hvad valgte du?

    Jeg er selv meget i markedet, men forsat lidt usikker på om jeg skal tage en cabon hartail som f.eks. Grand Canyon CF eller en fully som f.eks. Lux 8.0.

    Jeg bor i Holte og kører typisk halvlange distancer - 40-50 km (træning) - og 12 timers løb er næste projekt. God grund form og let (70 kg / 1.80 cm). Jeg vil gerne have en let cykel og har normalt ikke problemer med min ryg, men ved det nok kommer ved de længere løb.

    mvh
    Knud

  8. Gravatar of Peter Nørregaard Rasmussen
    Peter Nørregaard Rasmussen
    Indsendt den 8. september 2010 kl. 07:50:02

    Hej knud

    Ja jeg har købt en fully og valget faldt på Cannondale Scalpel. Efter at have kørt nogle måneder på den er jeg 100% overbevist om at jeg ikke skal køre hardtail mere! Jeg køre hurtigere på min fully end jeg gjorde på min hardtail og samtidig får jeg ingen smerter i ryggen.

    Jeg har skrevet en del omkring mine erfaringer med min fully her på bloggen, så kig dig lidt omkring :-)


    /Peter

  9. Gravatar of Knud
    Knud
    Indsendt den 8. september 2010 kl. 10:36:38

    Ups... følger ikke lige med på din side :-), men det ser jo lovende ud. Kigger mig lidt omkring, og så kan det være at jeg vender tilbage med et spg. eller to.

    mvh
    Knud

  10. Gravatar of Dennis Werner
    Dennis Werner
    Indsendt den 2. marts 2012 kl. 12:05:15

    Hej og tak for det fine indlæg og kommentarer.
    Hvilken prisklasse skal man op i, hvis man kan nøjes med noget "fornuftigt" og helst ikke vil over 15.000 kr. kandet lade sig gøre? Jeg har desværre ikke lige 25 gran til MTB.

  11. Gravatar of Peter Nørregaard Rasmussen
    Peter Nørregaard Rasmussen
    Indsendt den 2. marts 2012 kl. 21:08:31

    Hej Dennis
    Ja man kan da helt sikkert får en super MTB til under 15.000,- Jeg vil mene at der er for de første 15.000,- at man får mest MTB :-) Alt over er bare lir og detaler (Men det tæller jo også ;-))
    Da min ramme desværre er revnet og da jeg ikke kan få en ny inden april, overvejer jeg selv at købe en MTB til omkring 10.000,-. Jeg har kigget en del brugt i DBA og på mtb.dk, og der er mange fine cykler i den prisklasse! Hvis man skal købe nyt i den prisklasse, skal man nok kigge efter Canyon eller Cube.
    God jagt ;-)

    /Peter

  12. Gravatar of Dennis Werner
    Dennis Werner
    Indsendt den 3. marts 2012 kl. 09:34:08

    Hej Peter og tak for svar.
    Jeg har erfaring med MTB.
    Jeg er enig med dig, og jeg er ikke nogen lirekarl.
    Jeg er helt uerfaren med full suspension, så det var egentlig det mit spørgsmål gik på.
    / Dennis

  13. Gravatar of Peter Nørregaard Rasmussen
    Peter Nørregaard Rasmussen
    Indsendt den 3. marts 2012 kl. 11:02:20

    Hej Igen
    problemet er at når først man går igang med at kigge, så bliver man mere og mere krævende :-) Så ens maks beløb bliver heletiden hævet. Hvis man skal have en ny Fully, starter priserne omkring 10.000,-, men jeg ved ikke hvor gode de er. Tror at du skal kigge på Canyon, Radon eller Cube i den pris klasse.

    /Peter

    /Peter

  14. Gravatar of Dennis Werne
    Dennis Werne
    Indsendt den 12. april 2012 kl. 11:46:06

    Hej
    Ja så endte det op med en Scott Spark 50 full suspension.
    Den er jeg glad for, især på singletrak med lidt ujævnheder og ikke mindst på nedkørsler.
    Genialt system med at man kan låse både stel og gaffel suspension fra styret.
    Ved flad jævn tempokørsel kommer den dog til kort...

  15. Gravatar of Peter Nørregaard Rasmussen
    Peter Nørregaard Rasmussen
    Indsendt den 12. april 2012 kl. 19:25:01

    Hej Dennis

    Tillykke med din nye MTB, så er det bare at komme ud i det gode vejr og Gi den gas :)
    Jeg venter stadig på at få min nye MTB, nu har jeg været uden MTB i 2 måneder :-/

    /Peter

Skriv en kommentar

Få en e-mail når der skrives en ny kommentar på denne tråd