Så er der købt ny mountainbike og valget er endnu engang faldet på Cannondale. Cannondale kom i 2012 med deres Scalpel serie som 29". Her har de valgt at lave en helt ny ramme som passer speciel t til 29" hjul. Hvis de bare havde smidt 29" hjul på en 26" ramme, var cyklen blevet alt for høj og alt for lang, det vil betyde at tyngdepunktet vil komme til at ligge forhøjt og cyklen vil blive for stor at komme rundt på.

Hvorfor så 29"? Hvis man har fulgt lidt med på diverse foras om MTB de sidste år, har man ikke kunne undgå at læse om 29". Rigtig meget af det der er blevet skrevet er positivet, jeg har faktisk stort set ikke læst noget negativt. Der er selvfølgelig nogle teoretiske ulemper ved de stor hjul, Bla. Vægt! Et hjulsæt til en 29er vejer bare mere end til en 26er og da dæk og fælg komme længere fra naven, vil vægten af disse ting også få en større faktor end på 26". Nå men nok om det, det kan man læse om så mange andre steder…

Jeg har købt en Cannondale Scalpel 2 29", den har jeg så fået "bygget" om inden levering. Hjulsættet den bliver leveret med vejer omkring 1.800 gram, men da jeg havde et hjulsæt på omkring 1.300 gram på min 26er, var det svært at skulle vende mig til tanken om så tungt et hjulsæt. Så jeg købte et Stans Race Gold hjulsæt, det vejer 1.350 gram. Jeg har altid været en stor fan af GribShifters så det skulle der selvfølgelig også på. SRAM er desværre ikke kommet med deres til 10speed endnu, så jeg har fået monteret en kopi indtil da, men de skulle komme i maj. Det er åbenbart ikke alle bremser i dag der passer sammen med GrinShiftes og det gør dem Scalpel 2 kommer med ikke. Så de er blevet opgraderet til SRAM XX.
Scalpel 2 leveres med Shimano gear , så det er også blevet skiftet til SRAM. Så er jeg til gengæld også ved at have den fedeste 29" jeg umildbart kunne forstille mig (inden for det budget jeg arbejder).

Cyklen er som sædvanlig købt hos Per P Cykler i Snejbjerg. Man kunne sikkert spare lidt ved at købe den på nettet, men for mig betyder det ALT at cyklen altid spiller MAKS, det er derfor rart at have forhandleren i nærheden. Da jeg fik min Scalpel 26", havde jeg problemer med gaflen, så var det super nemt at smide hele cyklen ud til Per P, som så fixede det, i stedet for selv at skulle pille gaflen af og sende den af sted. Det samme da min ramme knækkede.  Så jeg synes at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man køber en cykel på nettet!

Første tur var en blandet tur på asfalt og ikke alt for meget teknisk i skoven. Men jeg er "solgt", den triller helt fantastisk! På min rute var der en jævn opkørsel med rigtig mange rødder, her kørt den op uden man følte at man blev bremset specielt meget. Når jeg har kørt der på min 26er, har det været rigtig tungt, da den har sunket noget dybere og derved er blevet bremset mere. Styret på scalpel'en er 70 cm hvilket som udgangspunkt ser alt for bredt ud! Men det giver en rigtig god magt over de store hjul! Min største frygt ved det brede styr, er at komme i kambolage med træerne, men på in første tur gav det ingen problemer (Jeg var igennem et par smalle passager).

Der er bare super meget fart i de store hjul! Jeg synes heller ikke at den var speciel hård at træde op i fart som jeg havde frygtet. I forhold til min 26" oplevede jeg et noget bedre greb i skovbunden, cyklen var som limet til underlaget hvilket fik mig til at ligge den mere ned i svingede. Alt i alt en super første tur det bliver spænde at teste den på et teknisk svært spor.

Min faste træningspartner de sidste 8 år har været mine Polar ure. Jeg startede med S 625X som blev opgraderet til RS 800 som igen blev opgraderet til RS 800CX. En af mine motivations faktorer ved at træne, har været at logge data for mine træningspas. Derfor har jeg stort set alle mine træningspas i Polar ProTrainer og kan derfor nemt se, hvor mange km jeg har løbet, cyklet osv. siden jeg startede med at bruge Polar. ud af "starthullerne" igen.

Der er jo desværre ikke noget som holder evigt, og det er her at Polars service kommer ind i billeder. Jeg bruger mit ur mange gange i ugen og hvis ikke det virker, kommer jeg ikke ud og træne. Derfor er det super vigtigt, at hvis mit ur skal repareres, så skal det gå stærkt! Polar har den rigtig fede ordning, at hvis man har problemer med sit "hardware", så kontakter man bare Polar Danmark direkte.

Efter et par års intensiv brug af mit pulsbælte, virkede det ikke optimalt mere. Jeg havde ligeledes haft problemer med at tænde min G3 GPS sensor, og på selve uret var den røde knap heller ikke helt god mere, derudover var der nogle andre små ting (Jeg havde samlet lidt sammen). Jeg sendte derfor mit ur til Polar om mandagen og om torsdagen havde jeg det hele retur. Uret var repareret, pulsbæltet var ombyttet til nyt og det samme var G3 GPS'en som endda var blevet opgraderet til den nye G5 GPS! Det kalder jeg super service og det er rigtig meget værd i min "verden".

Jeg købte før jul en ny iPhone 4S, den havde en peridisk fejl, jeg klagede til Telenor hvor jeg havde købt den og fik at vide at den skulle sendes ind. Det blev den så første gang hvor de ikke kunne finde fejlen og nu er den så inde igen og videresendt til producenten. Jeg har nu skulle undvære den i 2 uger og der er stadig lange udsigter… Det har jeg aldrig oplevet med polar, og det er vel ca. 5 gang jeg har haft noget over ved dem.

Til sidste en tilståelse, jeg er begyndt at flirte med en af konkurrenterne til Polar. Jeg har købt en Garmin Edge 800, grunden er at Polar desværre ikke har noget hardware med navigation. Jeg vil forsøge at få skrevet en anmeldelse inden for den nærmeste fremtid.

Jeg er lige kommet hjem fra nok det bedst arrangeret 24 timersløb jeg endnu har deltaget i. Løbet blev afholdt for 5 gang i Roldskov og går under navnet "Giant 24 Race". Det er blevet et utrolig populært løb og det var tydligt at se da billetsalget åbnede i januar. Billetterne blev revet væk, næsten alle billetter var væk en halv dag efter at billetsalget var startet! Meningen var at vi ville stille op i klassen 4 mands hold, men det var den klasse der først var udsolgt, så vi valgte at prøve klassen Duo team 9 + 6.

Træning

Efter billetterne var købt så skulle der trænes, min træning gik ikke helt efter planen på grund af den lange vinter, men jeg fik da rigtig godt i træningen. MEN så fik jeg en byld i halsen 1 måned før løbet, den blev opereret væk og jeg måtte holde en pause fra træning i 14 dage! Efter 14 dages pause var der 14 dage til løbet, så der blev trænet igennem i ca. 10 dage. Træning gik faktisk ok efter 14 dages pause, men min puls opførte sig mærkeligt, den lå konstant ca. 10 - 15 slag over hvad den normalt gør. Vi valgte så at prøve at sælge vores billetter eller at finde en makker til min makker. Det lykkes ikke :-/

Løbet

Jeg besluttede derfor at stille til start og så måtte vi se om jeg kunne klare det. Vi ankom til Skørping Og blev indkvarteret i et klasselokale på en skole, det var rigtig fedt at vi ikke bare skulle ligge i en stor hal sammen med flere 100 andre. Næsten 2 måneder inden løbet havde det ikke regnet og det gjorde det heller ikke da vi startede. Ruten var super god, det er den fedeste 24/12 timer ruten jeg endnu har kørt. Masser af fede singletracks og super godt opmærket! Allerede efter 2 runder så det rigtig godt ud, vi lå nr. 2. Desværre begynder det at regne ca. 2 timer efter og det gjorde ruten rimelig svær. Jeg må desværre indrømme at jeg ikke er super god til at køre i mudder, så det satte også sine spor på mine tider. Da vi kom til aften lå vi nr. 3 og det havde vi på ingen måde turde håbe på da vi startede! Når man køre 9 + 6 så køre man fra kl. 12.00 til 21.00 den ene dag og fra 6.00 til 12.00 næste dag. Vi kom i mål efter den sidste runde kl. 21.45, da man skulle køre den sidste runde færdig. Det betød så til gengæld at vi først skulle starte kl. 6.45 næste dag. Det gav os 9 timer til at restituerer i.

Næste dag startede med solskin og ruten var i løbet af natten blevet helt perfekt igen. Desværre begyndte det at regne igen op af formiddagen så ruten blev rimelig hurtig smadret igen. Efter 24 timer endte vi på en 3 plads og det var vi super godt tilfreds med, så vi skulle en tur på præmieskamlerne.

Konklusion

Jeg har efterhånden kørt 4 24/12 timers løb, men jeg har aldrig deltaget i et løb der var så godt arrangeret. Næsten alt fungerde perfekt, indkvarteringen var i top, toiletforholdene var rigtig gode, maden var super god og der var masser af tid at spise i, cykel vask kunne overstås på ca. 10 min, hvilket er bedre end i de andre løb jeg har deltaget i. Skal jeg nævne nogle ting der kunne gøres bedre, vil det være hvis der havde været frokost på startdagen, for da vi ankom havde vi kun spist morgen mad, så der var lang tid til kl. 17 hvor der blev serveret aftensmad.

Billedet er tager af Anders Dahl

Så er det blevet forår igen også skal der nyt udstyr til, som belønning for at man ikke helt har mistet formen henover vinteren. Det der stod øverst på min opgraderingsliste var et nyt hjulsæt. På min gamle låge kørte jeg med et sæt Mavic Crossmax SLR, hvilket jeg var super godt tilfreds med! Min Scalpel blev leveret med et sæt DT Swiss 1700 som ikke er speciel lette (de vejer ca. 1800 gram med tubeless kit), men den største irritation ved det hjulsæt er at de ikke er til at skifte dæk på! Det er jo ikke et originalt tubeless hjulsæt så fælge kanten er lidt højre end på Mavic's tubeless hjulsæt. På de Mavic hjulsæt jeg har haft har det aldrig været problem at skifte dæk, så derfor var planen at jeg skulle se om jeg kunne finde et sæt Crossmax SLR. Crossmax SLR vejer ca. 1500 gram som er en ok vægt, men da jeg i min søgen efter et nyt hjulsæt, faldt over Stans Tubeless hjulsæt med Tune nav, der vejede 1200 gram til billigere penge end Crossmax SLR, blev interessen vakt for andet end Mavic.

Finde det ultimative hjulsæt

Jeg gik i gang med at researche omkring det lette hjulsæt, jeg fandt frem til at Tune's nav ikke er særlig holdbare. Jeg fandt et alternativ i DT Swiss 240 som er lidt tungere, med skulle til gengæld være mere holdbar. Jeg fandt frem til et firma i Tyskland ved navn Action Sports hvor man kan samle sit hjulsæt som man vil have det, selv med Lefty nav!  Jeg havde først kig på Stans MMX fælg som er deres letteste, men efter lidt research, fandt jeg frem til at jeg nok heller måtte vælge den lidt tungere model Alpine, da jeg skulle bruge hjulsættet til både træning og løb. Hjulsættet blev bestilt og landede på en samlet vægt på ca. 1300 gram.

Montering af hjulsættet

Da hjulsættet "landede" hos mig var det uden fælgetape, ventiler og quick release, jeg har ikke før prøvet at "samle" et hjulsæt, så det var jeg ikke klar over ikke fulgt med. Men heldigvis tager Action Sports kun ca. kr. 40,- i fragt, så det kostede ikke alverden at få de sidste dele hjem. Så skulle det endelig monteres, så jeg så nogle videoer fra Stans og gik så i gang. Det gik også ok indtil at mine Schwalbe Rocket Ron UST dæk skulle på fælgene! Det var en KAMP, lige så hård som da jeg skulle have dem på mit DT Swiss hjulsæt, og her troede jeg at det skulle være lige så nemt at montere dæk på det her hjulsæt som på Mavic, Det er det på ingen måde!

Det lykkes mig til sidst at få bagdækket på, Nu var problemet så at få det til at holde tæt, luften røg næsten lige så hurtigt ud som jeg kunne puste det i dækket, problemet var omkring ventilen. Løsningen var at få vendt dækket så der løb latex ned i den, efter at have gjort det et par gange var det tæt.

Tubeless dæk vs alm. dæk i tubeless setup

Fordækket kunne jeg på ingen måde få på. Efter at have søgt hjælp på diverse fora og læst alle mulige tråde om emnet på bla. notubes.com fandt jeg frem til at de fleste der køre på Stans fælge bruger alm. Dæk. Det var nu ikke lige planen at jeg ville køre Tubeless på alm. Dæk, så jeg forsøgt endnu engang om ikke jeg kunne få det dæk på, men AK nej. Så i tænkeboks igen, skulle jeg købe alm. Dæk? Jeg mig ned og prøvede at finde fordele og ulemper ved at køre på alm. dæk:

Ulemper:

• Dækket kan ved hårdkørsel ryge af, da dæk kassen ikke sidder så tæt som tubeless dæk.
• Man kan ikke køre med helt så lavt dæktryk som på tubeless dæk.
• Punktere nemmere.
• Man SKAL bruge latex (men det bruger de fleste og ved tubeless setup).

Fordele:

• Lavere vægt, jeg kan spare ca. 200 gram pr. dæk!
• MEGET nemmere at monterer.

Schwalbe har fra 2011 lavet de fleste af deres dæk noget de kalder "tubeless ready" dvs. at de alm. dæk er forberedt så man på eget ansvar kan køre tubeless på dem. Det giver en lidt større tryghed, end at vælge et dæk hvor producenterne skriver at man under ingen omstændigheder må bruge det i et tubeless setup!

Det endte med at jeg bestilte et ikke tubeless dæk for nu skulle det prøves, da jeg nu havde fået bagdækket på, valgt jeg at lade det sidde og kun montere et alm. Dæk foran. Da bagdækket også er mere udsat for punkteringer, gav det også ganske god mening. Fordækket blev monteret super nemt og efter at have fået luft i det og rystet det lidt var det tæt!

Afprøvning af det nye setup

Så blev det endelig tid til at afprøve det nye setup, det må i den grad siges at man kan mærke når man "rykker" næsten 1 kg. Af hvert hjul (jeg havde pigdæk på det gamle hjulsæt)! Cyklen accelerere lige pludselig helt vildt, det må siges at være en kæmpe fordel når man køre mountain bike, for der er rigtig mange små accelerationer! Hjulsætte er også super stift så lidt af komforten gik væk, Jeg har derfor valgt at køre med lidt mindre luft i dækkene end på det gamle setup (nu køre jeg med ca. 1,6 bar før 1,8 bar), men efter den lille justering er det en sand fornøjelse at køre på! Jeg har også skulle vænne mig til at jeg skal fordele vægten lidt anderledes når det rigtigt går op af, for forhjulet har det med at løft sig når jeg "kravler" som jeg plejer, men det er også bare en lille justering i en ens kørestil.

Konklusion

Alt i alt er jeg indtil videre rigtigt godt tilfreds, jeg har været ude at køre rimlig hårdt og fordækket er blevet på, så det ser ud til virke. Den lette vægt og stivheden gør at cyklen er super nem at få op i fart, og det er meget værd! Hvis jeg skulle vælge nu mellem Mavic Crossmax SLR og Stans/Dt Swiss (det jeg har købt), vil jeg vælge det jeg har Stans/DT Swiss. Men da jeg stod og prøvede at montere tubeless dæk, ville jeg ønske at jeg havde valgt Mavic Crossmax SLR. Så hvis man vil køre tubeless dæk, vil jeg klart anbefale Mavic Crossmax SLR, for det er simpelthen et mareridt at montere de dæk på Stans fælge!

Et af de mest stillede spørgsmål i diverse fora er "hvilken MTB skal jeg købe", det vil jeg i en lille serie af blogposts prøve at give nogle retningslinjer for, ud fra de erfaringer jeg har gjort mig.

Hvis man er helt ny i sporten skal man gør sig klart at MTB ikke er nogen billig sport! Det er ikke bare at købe en cykel også tro, at der ikke kommer nogle udgifter, for det gør der. Specielt når man er begynder og ikke helt har styr på at skifte gear på de rigtige tidspunkter! Hvis man vil motionere så billigt som muligt skal man købe et par løbesko, eller måske en Racer cykel (Der er ikke så meget vedligeholdelse som ved MTB).  Jeg løber meget selv og før jeg begyndt på MTB var det min eneste "motionskilde", men på grund af mange skader prøvede jeg MTB, så jeg have noget at supplere med, og det har jeg bestemt ikke fortrudt! Det der tiltaler mig ved MTB, er at det ikke er så monotomt som Landevejscykling, Indorscykling (spinning) og løb. Man bliver nød til at koncentrere sig og det får fokus væk fra smerten, der kommer når man er i de høje pulszoner.

Igang med MTB

Når man skal i gang med MTB skal man have en cykel, og det er ikke altid nemt at vælge. Da jeg startede have jeg ikke prøvet det før, og da det ikke er særligt nemt at låne en cykel, så man kan prøve det, skal man som regel ud og investere. Men i hvilken prisklasse skal man vælge? Da jeg startede, var jeg meget i tvivl om jeg nu også ville komme af sted, hvis ikke jeg ville komme af sted, ville det være surt at have en dyr cykel stående. Så ved jeg godt at man kan bruge den som hverdagscykel, men det er nu engang ikke det den er bedst til. Min første cykel blev købt ved Bikediscount (Netshop i Tyskland) over "nettet", det var en Cube LTD CC, den kostede ca. 6.000,- inkl. Fragt. Jeg sparede ca. kr. 2 - 3.000,- i forhold til hvis jeg skulle have købet den i Danmark. Det at købe cyklen i Tyskland var en ganske smertefri proces, og jeg havde ingen besvær med handlen overhovedet. Problemet opstår først hvis der bliver en reklamationssag, så kan det blive en dyr og besværlig affære.

Min første tid med MTB

Mit første år som mountain bike rytter var dyrt! Jeg brugte en masse penge på kæde, kassetter, klinger, forskifter osv. Jeg havde ikke selv så meget mod på at lave min cykel, så den var ved cykelhandleren rimeligt tit. Jeg er også meget perfeksonistisk så min cykel skal spille maks. når jeg er ude og "træde". Jeg var alt i alt godt tilfreds med min Cube, men efter et par år skulle der ske noget nyt! Jeg fik solgt min Cube for kr. 5000,- hvilet var en ok handel. Jeg købte så en Cannondale Taurine som var sidste års model, det sparede jeg ca. 4.000,- på, denne gang blev cykelen købt hos min lokale "cykel pusher". Grunden til at jeg valgte at købe den lokalt, var på grund af alle de reparationer jeg havde haft med den gamle, nogle af disse reparationer, kunne måske have været gået under service og garanti J Jeg har også efterfølgende handlet lokalt, Jeg tror ikke at jeg kunne finde på at købe en dyre cykel for langt væk, men de sidste har jeg haft nogle problemer med gaflen, så det ville have været surt at skulle sende den, frem for bare at køre ud til cykelhandleren.

Når jeg råder andre i forbindelse med køb af "ny" mountainbike, forslår jeg som regel at man prøver at kigge i Den Blå Avis, nogen gange kan man være meget heldig at finde en rigtig fin cykel til billige penge. Man bare være opmærksom på hvor slidt sliddelene er (Klinger, kassette, kæde, dæk) og om gaflen er serviceret, udover det kan man som regel hurtigt se om der er passet godt på cyklen. Jeg har selv fundet min racer i Den Blå Avis, Der fik jeg en rigtig fin og velholdt racer til ca. ¼ del af ny prisen.

Cykeltyper

Hvis man ikke ved så meget om MTB, så er der meget man skal sætte sig ind i, når man skal købe cykel. Det man skal være opmærksom på er at få en cykel med "fjeder gaffel" og hydrauliske skivebremser. Jeg vil tro at man skal over en pris på ca. 5.000,- før man begynder at kunne få noget ordentligt. Der er rigtig meget at vælge imellem, også forskellige type MTB. Næste alle starter på en hardtail, på en hardtail er der kun affjedering foran, men man kan også få MTB med affjedring både for og bag (fullsuspension også kaldet "fully"), disse laves så igen som modeller med meget affjedring (TRAIL) og nogle med knap så meget affjedring (RACE). Grunden til at de fleste starter på en hardtail, er at prisen på en fullsuspension som regel starter ved ca. 15.000,-

Det her var første del af min serie omkring valg af mountain bike, I næste afsnit vil jeg skive om valg af udstyr mm.

Det er nu efterhånden 6 måneder siden jeg gik i luften med min blog. Dengang var motivationen SEO og så i det hele taget at se hvor meget respons, man kunne få ved at skrive om det der sker i ens liv. Da vi i foråret blev stillet over for det svære valg om vores datter skulle gå 2 klasse om, manglede vi i den grad at læse om andres erfaringer i lignende situationer! Jeg søgte en del på Google, men fandt meget lidt omkring emnet, specielt i klassetrin der lå over børnehaveklassen. Derfor blev min første blogpost omkring de erfaringer, vi havde gjort os. Vi har stadig ikke et øjeblik fortrudt vores beslutning, Cecilie er blevet en meget gladere pige, og har fået nogle nye rigtig gode veninder! Hun leger også stadig med nogle at dem fra den gamle klasse og har også deltaget i fødselsdag i den gamle klasse. Det er fantastisk at det er lykkes så godt, tusind tak til alle fra den gamle klasse, den nye klasse og hendes lærere!! Jeg håber at der er nogen der har fået noget ud af den blogpost.

Med mit blogpost omkring valg af fully mtb kom der rigtig gang i bloggen! Jeg smed et link til blogposten på et af Danmarks største MTB sites mtb.dk, det gav en masse trafik og en masse tilbagemeldinger, det var i den grad en tilfredsstillelse J Da jeg startede bloggen troede jeg, at jeg ville komme til at blogge om Umbraco, asp.net og SEO, men jeg fandt hurtigt ud af at det at skrive en blogpost omkring de emner, var meget tidskrævende. Da tid er en knap faktor valgt jeg at skrive omkring MTB, det er også en af de ting der har fyldt mest i mit liv henover sommeren.

Det er i alt blevet til 10 blogposts henover sommeren, jeg ved ikke helt om det er godt nok, men jeg må sande at det tager en del tid at holde liv i en blog. Ud over at skrive blogposts, har jeg også brugt tid på at designe, udvide funktionerne på bloggen og promovere mine blogposts. Den sidste del gik der lige pludselig meget tid med, da jeg bestemte mig for at vinde en konkurrence på singletrack.dk. Her gik det ud på at skrive flest indlæg på deres forum. Jeg vandt konkurrencen helt suverænt og fik derved et par nye cykelbukser. Jeg få også rigtig meget af min trafik fra singletrack.dk og mtb.dk, så det kan godt betale sig at bruge tid i de foras.

Det at få sin side til at ranke godt på Google var en af motivationerne, og det er faktisk lykkes nogenlunde. Det "søgeord" som jeg ranker bedst på er "valg af fully", på den sætning har jeg ranket som nummer 2 , lige efter mit eget blogpost som også blev "publiceret" på singletrack.dk.                                                                                                       

Skal min blog så fortsætte, jeg vil prøve at holde den kørende selvom tiden er knap. Min ambitioner er at få posted en blogpost i måneden, så må vi se om jeg kan overholde det. Mange tak til alle der har læst med her på bloggen, jeg håber at i også fremover vil kigge forbi.

Efter at have været ansat i Proff art i næsten 4 år, har jeg valgt at stoppe. Det har været 4 rigtige gode år hvor jeg har lært rigtigt meget! Jeg har desværre måtte sande at der det sidste år, ikke har været for meget at lave inden for mine kompetence områder, jeg har så til gengæld rodet med Digital markedsføring og meget andet. Når alt kommer til alt, er det programmering jeg gerne vil beskæftige mig med lidt endnu, og gerne udvikling af større systemer. Da jeg så fik tilbudt et job, hvor jeg skulle være med til starte et nyt firma op, og hvor jeg skulle arbejde med udvikling af større systemer, valgte jeg efter meget lange overvejelser at takke ja tak. Det har så betydet at jeg den 1. oktober rykkede ind på et tomt kontor i NuPark ved Holstebro. Lige pt. er det lidt ensomt, men jeg nyder ensomheden og prøver at udnytte den ved at være ekstra produktiv. Det nye firma hedder D4R og har ikke noget at gøre med reklamebranchen. D4R vil udelukkende beskæftige sig med udvikling af systemer af forskellig art, og der er allerede mange projekter på tegnebrættet, det skal nok blive spændende!

Reklamebranchen kommer jeg derimod ikke til at savne, konkurrencen inden for salg hjemmesider er blevet for stor og uretfærdig! De fleste der har en virksomhed i dag bliver kimet ned med tilbud om hjemmesider som er gratis! Der er svært at konkurrere med i Jylland hvor prisen vægter meget tungt! Det som er Proff art's mantra, er at levere noget som udvikler kundens forretning, dvs. man skal ikke bare lave en hjemmeside for at lave en hjemmeside. Men derimod lave en hjemmeside for f.eks.. at øge sit salg, øge opmærksomheden på firmaet osv.. Derudover at levere noget som er gennemarbejdet og som ikke overlader noget til tilfældighederne. Det vil man også få bekræftet hvis man løber deres referenceliste igennem, der er stort set ikke 2 sites som bygger på samme skabelon. En hjemmeside er meget mere end en side med ens logo på, det er ens "butiksvindue" på  internettet og det er bestemt ikke lige meget hvordan det tager sig ud. Når jeg høre om et nyt firma, er det første jeg gør at tjekke deres hjemmeside, på den måde danner jeg mig et indtryks af firmaet.

Derfor kommer jeg ikke til at savne at skulle konkurrerer med en masse webbureauer, som uden samvittighed kaster om sig med gratis hjemmesider!

Jeg havde i et stykke tid planlagt at køre Marselisborg marathon hvis ellers at vejret var godt. Sidst jeg kørte Marselisborg marathon var i 2008, dengang var ruten 102 km og 2000 højdemeter. Ruten var en rundstrækning på ca. 51 km. Det må nok siges at være det hårdest løb jeg har kørt til dato! Det der gjorde turen så hård, var at det var et mudderhelvede! Derfor var jeg ikke indstillet på at køre hvis ikke vejret var godt, og det var det i den grad. Man kunne nok ikke ønske sig bedre vejr at cykle i, og ruten var også helt perfekt.  I 2008 blev jeg nummer 9 i min klasse, så mit mål var at køre i top 10 igen.

Da jeg kom til Århus var der rigtig MANGE ryttere så det skulle nok blive et hårdt løb. I år havde de lavet om på løbet, ruten var nu en rundstrækning på 26 km, og man kunne selv vælge undervejs hvor mange runder man ville køre. Den længste tur var 3 omgange, dvs. 78 km og ca. 1400 højdemeter. En god søndagstur J

Løbet

Til et løb hvor der er så mange ryttere bliver man nødtil at starte i "startbokse", ført licensrytterne og derefter motionsrytterne som skulle deles ud i 3 startbokse. Startboks 1 var til dem der vil køre race, så det var der jeg skulle være J Der var allerede godt fyldt op da jeg kom, men jeg fik mig presset godt ind. Vi skulle starte 10 minutter efter licensrytterne, og da starten gik, var jeg kommet godt frem i feltet.

Der blev kørt godt til fra starten og jeg hængte godt på, men det er altid svært at danne sig et overblik over hvor mange man har foran i et mointain bike løb. På første omgang kom jeg til at køre i en lille gruppe hvor tempoet var højt, jeg følte fint at jeg kunne sidde med men det var hårdt. Når jeg køre løb er jeg utrolig dårlig til at orientere mig, det skulle så også blive skyld i at de andre 3 i gruppen kørte fra mig. Jeg fik ikke drejet det rigtige sted, og da jeg fik vendt om sad jeg i det forkerte gear, også var de væk. Det betød at jeg kørte alene. Jeg kom undervejs til at køre med lidt forskellige, og på anden omgang finder jeg nogle stykker som passer godt til mit tempo. Dem fulgtes jeg med indtil starten af 3 omgang, hvor jeg inden en opkørsel smider kæden og må se 2 af min "følgesvende" køre væk, surt. Den sidste af de 3 får jeg hentet igen, og ham fulgtes jeg så med, men på den sidste halvdel af 3 omgang punktere ham og jeg fortsætter alene.

I mål

Jeg køre alene til mål og må indrømme at min sidste omgang godt kunne være kørt bedre! Men det er altid dejligt at komme i mål efter sådan en tur, også var der ellers disket op med sandwich og sodavand. Jeg anede ikke hvad nummer jeg var blevet, og da jeg spurgte tidstagerne, kunne de heller ikke svare på det. Så var der bare at vente til resultaterne kom online. Der skulle gå flere dage inden jeg kunne finde ud af min endelige placering, der var gået ged i registreringerne af nogle rytter og en af dem var mig! Så da der kom nogle resultater på nettet mandag morgen var jeg der ikke! Jeg skrev omgående en sviner til arrangørerne, jeg havde den opfattelse at de betalte et firma for at stå for tidtagningen, også skal sådan noget bare virke! Det viste sig så at det var frivillige der havde stået for tidtagningen, og derfor var det måske lidt svært at blive sur over det.  Da jeg kom på resultatlist var jeg nummer 5 i min klasse, men efter at de havde fået alle rytter med på listen var jeg rykket ned som nummer 7. den klasse jeg kørte var klart den største med over 150 deltager, der var ca. 300 deltager i alt!

Konklusion

Vejret var perfekt, ruten var super godt varieret med masser af singletrack, stigninger osv., og min cykle kørte næsten som en drøm, jeg havde dog lidt problemer med bagskifteren.  Alt i alt gjorde det løbet til en rigtig god oplevelse. Jeg bilder mig selv ind at jeg godt kunne have fået en bedre placering hvis ellers jeg ikke havde kørt forkert, eller tabt min kæde, men sådan kan man jo altid være bagklog. Men en 7 plads er 2 pladser bedre end sidste gang, så jeg prøver at være tilfreds.  Med hensyn til cyklen har jeg på ingen måde haft smerter i lænden efter turen, så den bagdæmper er guld værd!

Den 14. august 2010 stillede jeg op til 12 timersløb i duo klasse sammen med min makker Henrik Knudsen. Jeg har 3 gange før kørt 24 timersløb på 4 mandshold, men jeg må sige at det her er den bedste løbsoplevelse af alle de længere varende løb! Det er der mest "dræbende" ved et 24 timers løb er natten, det at skulle køre når det er mørkt og man efterhånden også er rimelig træt, er ikke altid lige spændende. Det undgår man helt når man køre 12 timersløb, for her køre man fra solen står op til den går ned (8.30 - 20.30).  Ingen af os havde rigtig trænet imod dette 12 timersløb, vi fandt ud af at vi skule køre det 14 dage inden løbet, derfor var jeg også lidt bange for om jeg skulle gå ned. Mine træningspas i år har typisk ikke været meget over 2 -3 timer, nu skulle vi lige pludselig køre 6 timer på samme dag. 

Løbsdagen

Lørdag morgen kl. 5.20 ringer vækkeuret, jeg står op får en god portion havregryn og får mig gjort klar. Kl. 6.15 bliver jeg hentet af Henrik og Bo (Bo skal køre solo 12 timer, godt det ikke var mig) i en varevogn som skal være vores "telt" uder løbet, vejret lover fint og humøret er højt. Da vi kommer til Silkeborg hvor vi skal køre, får vi "tjekket ind" og gjort cyklerne klar med nummerer og chip, så er vi klar! Ruten er ca. 10 km lang og ca. 150 højdemeter, vores taktik er at køre 2 omgange af gangen, så den der sidder over kan nå lidt i sin pause, vi er blevet enig om at jeg skal starte.

Starten

Der sker så det uheldige at det begynder at regne lige inden starten, det er bestemt ikke den største motivationsfaktor til sådan et løb. Jeg kom rimelig godt fra start og bliver ikke for alvor fanget nogen steder, de første 2 runder går rigtigt godt og regnen betyder ikke så meget, da ruten godt kan klare lidt vand. Ruten er forholdsvis nem og de fleste steder er det også nemt at komme forbi hinanden. I den her slags løb er der mange forskellige rytter og ikke alle køre for at vinde, nogen køre også bare for at gennemføre, derudover er der solo rytterne som skal spare sig selv, derfor er det dejligt med en rute hvor man ikke bliver fanget bagved andre ryttere. Løbet var nu i gang og da jeg kom i mål efter mine 2 første runder, lå vi på en 4. plads. Nu er der så ca. en lille time til at få noget at spise, klar gøre cykel, slappe af og se resultater inden det igen går løs. Når man køre sådan et løb er det vigtigt at få spist og drukket rigtigt, jeg havde masser af bananer, nødder, rugbrød, proteinbars og gels med. Så er det bare vigtigt at få spist nok, men heller ikke for meget i hver pause. I de ca. 6 timer man køre forbrænder man over 6000 kalorier, derudover  forbrænder man også noget i de 6 timer man ikke køre. En normal person forbrænder ca. 2000 kalorier på en dag, så på sådan et løb forbrænder man nok ca. 4 gange så meget, så der skal noget i "skuffen"!

Selve løbet

Som dagen skrider frem holder det op med at regne og vejret bliver efterhånden ret godt, vi skifter placering mellem en 6 og 9 plads hen over dagen. Det køre super godt, jeg føler at der er rigtig gode ben, de første 6 om gange køre jeg med næsten samme omgangtider og ruten virker ikke uoverskuelig. Da jeg køre ud på den 7 omgang begynder det at gøre ondt, men det måtte jo komme før eller siden. Mine omgangstider bliver længere og så skal man vænne sig til at blive overhalet af de friske rytter, som køre på 4. mands hold, de fleste af dem har kun kørt halv så mange omgang som jeg havde. Hen på eftermiddagen kommer Jane forbi med ungerne, det var super fedt at de kom forbi og heppede lidt på deres far, det gav lidt fornyet energi.

Efter min 8. runde slår vi over og køre en runde af gange, det gør det hele noget nemmere at overskue, samtidig er vi ved at nærme os enden, så nu er det bare at give det sidste gas! Vi var nu lige pludselig rykket ned på en 5 plads, men der var ikke mere end et lille minut mellem os og dem der lå på 6 pladsen, så nu skulle vi holde tempoet! Vi nåede at køre 25 omgange alt i alt og blev placeret som nr. 5 i vores klasse ud af 50 hold.

Konklusion

Det var en super god oplevelse at køre 12 timersløbet i Silkeborg og at slutte på en 5 plads var helt perfekt. Det at køre 12 timersløb synes jeg er sjovere end at køre 24 timersløb, for det første på grund af at der ikke er nat kørsel, men også fordi at man på et duo hold ikke har så lange pauser, at man når at blive "kold". Det passede helt perfekt med en lille times pause efter en lille times kørsel! Derfor tror jeg bestemt ikke det er sidste gang at jeg køre et 12 timersløb i duo klassen.

En af de ting som gjorde løbet til sådan en god oplevelse var min nye cykel, jeg kunne tydelig mærke på de sværeste nedkørsler hvordan man bare kunne sidde og restituere og samtidig komme først ned. Jeg har heller ikke på noget tidspunkt under eller efter løbet haft den mindste smerte i min læn, som jeg tit har oplevet på min hardtail, selv efter 1 times kørsel! Derfor har den cykel være en konge investering!